The Julekalender

The Julekalender – læs om julekalenderen her

”Nisser don’t use vold – it’s a julekalender! Think you da lige a little about!” Ordene stammer fra den ekstremt populære TV2-julekalender The Julekalender fra 1991. Voksenjulekalenderen The Julekalender er især kendt for den komiske blanding af dansk og engelsk sprog, som de tre nisser taler. Den er også kendt for Oluf og Gertruds vestjyske dialekt.

The Julekalender starter med, at de tre nisser Hansi, Fritz og Günther får tildelt en opgave. Overnissen Gammel Nok ligger for døden. Hans livskraft findes i en spilledåse, og nisserne må flyve til Vestjylland for at finde nøglen til den. Med sig får de nissernes bog, hvor de kan finde svar på alt. Nisserne styrter ned med deres flyvemaskine på en mark, der tilhører kartoffelavleren Oluf Sand og hans hustru Gertrud.

Oluf og Gerda lever et stille og fredeligt liv, men pludselig dukker den mystiske københavner Benny op. Han udgiver sig for at være handelsrejsende i sko og strømper for firmaet Kock-sokker. Hans bil er brudt ned, så han bliver nødt til at låne sofaen i Oluf og Gertruds hus. I virkeligheden er han en nåsåer – nissernes fjende. Han leder efter nissernes bog, som han vil bruge til at skade menneskenes samfund.

Nisserne har slået sig ned i en nissehule tæt på marken, hvor de har fundet nøglen til spilledåsen. Desværre gik propellen til flyvemaskinen i stykker, da de styrtede. Den yngste nisse Günther må derfor snitte en ny propel, for som han siger: ”My father was a very famous snitter”.


*Den nok mest kendte sang fra The Julekalender er Støvledans

Julekalender af de Nattergale

The Julekalender er skrevet af de Nattergale, som spiller alle rollerne. Viggo Sommer spiller nissen Fritz, der er er leder for nisserne. Han laver næsten intet andet end at uddelegere opgaver til de andre nisser. Viggo Sommer spiller også kartoffelavleren Oluf Sand, der ofte hører radioavis og kommenterer med ordene: ”Det var li’ godt grow”.

Carsten Knudsen spiller den yngste nisse Günther. Han har travlt med at snitte en ny propel til flyvemaskinen og gør altid, hvad Fritz beder ham om. Carsten Knudsen spiller også husmoderen Gertud Sand, som elsker julepynt og nisser. Hendes største julegaveønske er en foodprocessor.

Uffe Rørbæk Madsen spiller nissen Hansi, der må finde sig i meget. Han skal altid udføre det hårdeste arbejde. Fritz siger, at det er fordi han har de største tænder og det grimmeste tøj. Uffe Rørbæk Madsen spiller også nåsåeren Benny, der udgiver sig for at være handelsmand i sko og strømper. Benny får hugtænder, hvis han indtager alkohol.

The Julekalender er den mest viste julekalender i Danmark. Hele 10 gange er det blevet til. The Julekalender blev vist i 1991, 1994, 2001, 2008, 2010, 2011, 2012, 2013, 2017 og 2018. Julekalenderen har da også bidraget til mange udtryk i det danske sprog. Den har blandt andet tilføjet ordene ”Bob bob bob, ik’”.

Kendte sange fra The Julekalender

Medvirkende skuespillere i The Julekalender

  • Viggo Sommer spiller Fritz samt Oluf
  • Uffe Rørbæk Madsen spiller Hansi samt Benny
  • Carsten Knudsen spiller Gynther samt Gertrud
  • Poul Bundgaard spiller Gammel Nok
  • Bent Mejding er Fortæller
  • Ole Aaby spiller Oplæser af radioen

Andre Julekalendre af de samme skuespillere

Jul i Den Gamle Trædemølle

Jul i Den Gamle Trædemølle – læs alt om julekalenderen her

Julekalenderen Jul i den gamle trædemølle er TV2s første julekalender for voksne. I julekalenderen følger man Flemming og Berit, der bor i et rækkehus. Sammen har de to børn, Kim og Louise, men dem ser man aldrig. Flemming og Berit i Jul i den gamle trædemølle er helt almindelige danskere. Vi følger blandt andet Flemming og Berit, når de læser aviser i dobbeltsengen. Flemming læser om en Toyota Corolla, der går langt på literen. Han drømmer om en ny bil. Berit læser om en advokat med brune øjne og drømmer om mere romantik i sit liv.

Berit i Jul i den gamle trædemølle arbejder som sygeplejerske. Hun vil gerne på skiferie og holde jul i den franske alpeby Val d’Isere. Det er Flemming dog ikke meget for. Som han synger i julekalenderen: ”Bliver man lykkelig af at løbe på ski?” Flemming arbejder som registreret revisor, og han vil langt hellere holde jul på sofaen. Han drømmer også om at holde Skattevæsenet væk. Alle deres drømme er dog begrænsede af, at de har en dårlig økonomi. Derfor holder Det Offentlige hele tiden øje med dem. Det gør det svært at holde julehumøret højt i Jul i den gamle trædemølle.

Flemming og Berit i Jul i den gamle trædemølle synes faktisk mest af alt, at julen er til ulejlighed. De glæder sig, til den er forbi. Men nissen har andre planer. Han flytter pludselig ind i rækkehuset med et mål: Flemming og Berit skal i julestemning, og de skal fejre juleaften sammen med deres børn.

Forlængelse af populær sketch

Jul i den gamle trædemølle er en forlængelse af den populære tv-sketch Er der mer’ kaffe? Sketchen var en del af talkshowet Eleva2ren i årene 1988 til 1990. Er der mer’ kaffe var fyldt med faste udtryk såsom Flemmings ”Jamen Beeeerit!” Danskerne kendte altså allerede Flemming og Berit godt, da første afsnit af Jul i trædemøllen blev sendt. Første afsnit blev allerede vist den 30. november 1990. Jul i den gamle trædemølle bestod af 25 afsnit, da producenterne gerne ville introducere serien på en fredag.

TV2 sendte også en julekalender for børn i 1990. Den havde titlen Trolderik og Nisserne. Med de to forskellige julekalendere kunne TV2 producere julekalenderne så de passede til deres målgruppe.

Voksenjulekalenderen Jul i den gamle trædemølle blev genudsendt i 1990, 1996 og 2009. Rollen som Flemming bliver spillet af Peter Schrøder og i rollen som Berit møder vi Søs Egelind. James Price er fortæller i julekalenderen og har sammen med Flemming Christensen stået for musikken. Kirsten Lehfeldt medvirker også som Ruth, og Poul Glargaard spiller nissen, som desperat forsøger at skabe julestemning i rækkehuset.

Intro sangen fra Jul i Den Gamle Trædemølle

Medvirkende skuespillere i Jul i Den Gamle Trædemølle

Peter Schrøder spiller Registreret revisor Flemming
Søs Egelind spiller Berit, sygeplejerske og hans kone
Poul Glargaard spiller Kim, Usynlig nisse, Post, Advokat og Nyhedsoplæser
Kirsten Lehfeldt spiller Louise, Nyhedsoplæser, Ruth samt Flemmings sekretær
James Price er Fortælleren