Hjælp, Det Er Jul

Så du ikke Hjælp, det er jul tilbage i 2011, skal du ikke snydes. Den blev vist som voksenjulekalender på DR2 og gav danskerne rigtig god underholdning i hele december. Thomas Bo Larsen tager sig af den mandlige hovedrolle, mens Mette Horn tager sig af den kvindelige. Det er en fortsættelse til en serie ved næsten samme navn, Hjælp, min kone er skidesur, som er en dansk satire.

Hjælp, det er jul er minsandten også en satire, som tager udgangspunkt i dagligdagsproblematikker. Her møder vi en flok mænd, som har sure koner. Eller i hvert fald føler, at deres koner er skidesure på dem. De diskuterer alle de udfordringer, som parforholdet byder på. Serveret i 24 afsnit, hvor vi tager udgangspunkt i Helle og Niels, som bliver spillet af førnævnte skuespillere. Parret bor sammen med deres børn Malte og Musse på Vesterbro i et lille rækkehus. Helle kan godt lide at pynte op til jul og er måske en anelse for sippet, når det kommer til julepynt. Alt skal være perfekt. Og det bryder Niels sig ikke om.

En dag bliver Helle sur på Niels over, at han skal til julefrokost i firmaet, og det huer hende ikke. Hun låser ham inde på badeværelset og tager faktisk selv til julefrokost i firmaet. Hun ender med at være Niels utro, og Hjælp, det er jul byder derfor også på en skilsmisse. Præcis som det forekommer i det virkelige liv. Men parret kan ikke få solgt huset, og de må bo sammen. De sørger dog for at dele huset op med et rødt bånd. Niels får sig en ung kæreste, og Helle har et forhold til en lesbisk kvinde. Det hele ramler for dem begge.

Båret af godt skuespil og stærke karakterer

I Hjælp, det er jul gør både Mette Horn og Thomas Bo Larsen det glimrende. Den fuldstændig vanvittige fortælling er måske alligevel ikke så vanvittig. Ud over vanvittig almindelig og meget dansk. Den fremhæver nogle af de problemer, som mange danske par kæmper med til hverdag. Og så er den generelt bare båret af rigtig godt skuespil og af stærke karakterer.

Det er komikeren Jacob Tingleff, der har skrevet manuskriptet til Hjælp, det er jul, og det er Sofia Fromberg, der har instrueret. En rigtig gedigen julekalender for voksne, der sætter tingene lidt i perspektiv.

Ludvig og Julemanden

Er du til komik blandet med en god julehistorie og godt skuespil, er Ludvig og Julemanden et sikkert hit. Det er en julekalender for børn, der blev vist på TV2 i 2011 og handler om drengen Ludvig og naturligvis julemanden. Ganske som navnet angiver. Det er i øvrigt den første julekalender i serien om julemanden Nicolas, der netop spilles af komiker Lars Hjortshøj.

Ludvig og Julemanden begynder med, at den kun 11-årige Ludvig flytter ind på Børglum Kloster, der ligger i det nordjyske. Han bor der sammen med sin familie, og det er et, de har arvet efter faderens onkel. Men meningen er, at klostret skal sælges, og at de kun skal bo der midlertidigt. Faderen har fået nyt job i Hong Kong, men sådan vil skæbnen dem ikke. Klostret viser sig at gemme på en masse hemmeligheder, og et sandt juledrama udspiller sig nu.


*Søs Fengers store julehit, var titelsangen til Ludvig & Julemanden

Ludvig finder ud af, at der gemmer sig en særlig værdifuld skat. Marias Krone, bliver den kaldt. For at få lov at blive på det spændende slot, der gemmer på mystisk og spænding, indgår Ludvig et væddemål med sin far. Finder han skatten, bliver de på klostret. På selvsamme tidspunkt går det galt for julemanden Nicolas, der ellers bor på Grønland med sin kone. Han flytter derfor til Børglum Kloster, hvor han boede engang for mange år siden. Her jagter de sammen kronen. Men det er de ikke alene om.

Genfærdet, der spøger på klostret, Stygge Krumpen, vil nemlig også have fingre i skatten. For med den kan han blive levende igen og få herredømmet over klostret. Det bliver en kamp lige til juleaften om at finde Marias Krone.

Succes-fortælling blev genudsendt i 2016

Faktisk var Ludvig og Julemanden så stor en succes, at man valgte at sende den igen i 2016. Ludvig og Julemanden er lavet af Deluca Film, skrevet af Philip LaZebnik og har en lang række andre forfattere tilknyttet. Den er desuden instrueret af Søren Frellesen og Thilde Harkamp samt produceret af Morten Rasmussen.

I castet finder vi Thomas Norgreen Nielsen som Ludvig. Lars Hjortshøj som julemanden Nicolas. Og så har vi intet mindre end Andreas Bo som Stygge krumpen. Derudover møder vi en række andre prominente danske skuespillere, som er med til at løfte serien. En rigtig sjov og hyggelig fortælling med spænding til det sidste.

Medvirkende skuespillere i Ludvig og Julemanden

  • Thomas Norgreen Nielsen spiller Ludvig Glad
  • Lars Hjortshøj spiller Julemanden Nicolas
  • Andreas Bo Pedersen spiller Spøgelset Stygge Krumpen
  • Julie Zangenberg spiller Den indemurede pige
  • Andreas Jessen spiller Spøgelset Maximillian
  • Tina Gylling Mortensen spiller Spøgelset Elsebeth
  • Alexandre Willaume-Jantzen spiller Niels Glad – Ludvigs far
  • Anne Sofie Espersen spiller Kirsten Glad – Ludvigs mor
  • Marta Holm spiller Rebekka Glad – Ludvigs søster
  • Lau Kirkensgaard spiller Rasmus Glad – Ludvigs lillebror
  • Camilla Bendix spiller Julie – Nicolas’ kone
  • Emma Holst spiller Martine, Ludvigs klassekammerat
  • Thomas Ernst spiller Thomas – Rebekkas klassekammerat
  • Adam Sønderby spiller Nissen Klik
  • Martine Vandet Salling spiller Nissen Klak
  • Hans Holtegaard spiller Henning – Martine og Thomas’ bedstefar
  • Kresten J. Andersen spiller Sct. Nicholaus
  • Neel Rønholt spiller Santa Lucia
  • Anders Ørskov spiller Poul Holm, Ludvigs lærer
  • Tine Grauengaard spiller Lærerinde 2. klasse
  • Christina Wegener spiller Lærerinde 9. klasse
  • Viggo Sommer spiller Fuld Julemand
  • Birgitte Simonsen spiller Kvindelig køber
  • Jørgen Bing spiller Mandlig køber
  • Niels Ellegaard spiller Chef
  • Josef Wolfugang Nielsen spiller Kollega 1
  • Carsten Svendsen spiller Kollega 2
  • Karen-Lis Ahrenkiel spiller Dame ved ouijiboard
  • Andreas Svaneborg spiller Rustning
  • Hans-Henrik Rottbøll spiller Kirketjener
  • Martine Stecher Nielsen spiller Marie
  • Agathe Reinholdt Østergaard spiller Katrine
  • Susanne Lyngbøl spiller Bente
  • Svend Jensen spiller Vendelbo i kirken
  • Christian Mosbæk spiller Fortællleren – Stemme Helligånden
  • Uffe Rørbæk Madsen spiller Professor Finneman

Andre Julekalendre i denne serie

Hotel Krølle På Halen

I 2011 på DR Ramasjang tørnede Hotel Krølle På Halen over skærmen. Det er egentlig oprindeligt en svensk julekalender, men de fik danske stemmer året efter her på dansk TV. Faktisk valgte Ramasjang at genudsende den igen i 2016, hvilket vidner om kvaliteten. Det var blandt andet også det, der fik dansk TV til at adoptere den i første omgang. Det er Svensk Filmindustri, der står bag den glimrende produktion, som hovedsagelig er for børn.

Hotel Krølle På Halen handler familien Rantanen, som har et hotel. Det hedder Hotel Den Gyldne Urfugl og er deres stolthed. Men en hadefuld anmelder, der ikke oplever god service, giver hotellet et andet navn. Nemlig Hotel Krølle På Halen. Den lille familie har overtaget hotellet, efter de er flyttet fra storbyen. Det er beliggende ganske øde, og der er ikke meget omkring. Da de køber hotellet, er de ikke klar over, at den daværende ejer snyder dem.

Det viser sig nemlig, at der er blevet bygget en helt ny motorvej i den østlige del af området. Her har de gamle ejere tilfældigvis bygget et nyt hotel. Og sørme om de ikke tager alle gæsterne, fordi det er lettere tilgængeligt, og de kender de gamle gæster. Hotel Krølle På Halen handler derfor om kampen for at redde deres familiehotel. Og for at det ikke skal være løgn, er datteren blevet forelsket i sønnen til konkurrenten fra det andet hotel. Et sandt drama der udspiller sig over 24 afsnit. Medrivende, spændende og utroligt godt fortalt.

Julekalenderen der blevet lavet som spillefilm

Faktisk skulle det vise sig, at Hotel Krølle På Halen var så populær i det svenske, at den blev filmatiseret. Denne fik titlen Hotel Gyllene Orren, som er et lille ordspil, der giver mest mening på svensk. Familien Rantanen bliver spillet af Buster Isitt, der spiller Ingo. Linnea Firsching, der spiller Isadora, Maria Sid, der begår sig både som moderen Ritva. Og så har vi Peter Engman, der spillere faderen Roger.

Julekalenderen Hotel Krølle På Halen er skrevet af Måns Gahrton og Johan Unenge, mens det er Mikael Syrén, der har instrueret den. En gennemført en af slagsen der fik danske stemmer for at behage det danske publikum.

The Julekalender

The Julekalender – læs om julekalenderen her

”Nisser don’t use vold – it’s a julekalender! Think you da lige a little about!” Ordene stammer fra den ekstremt populære TV2-julekalender The Julekalender fra 1991. Voksenjulekalenderen The Julekalender er især kendt for den komiske blanding af dansk og engelsk sprog, som de tre nisser taler. Den er også kendt for Oluf og Gertruds vestjyske dialekt.

The Julekalender starter med, at de tre nisser Hansi, Fritz og Günther får tildelt en opgave. Overnissen Gammel Nok ligger for døden. Hans livskraft findes i en spilledåse, og nisserne må flyve til Vestjylland for at finde nøglen til den. Med sig får de nissernes bog, hvor de kan finde svar på alt. Nisserne styrter ned med deres flyvemaskine på en mark, der tilhører kartoffelavleren Oluf Sand og hans hustru Gertrud.

Oluf og Gerda lever et stille og fredeligt liv, men pludselig dukker den mystiske københavner Benny op. Han udgiver sig for at være handelsrejsende i sko og strømper for firmaet Kock-sokker. Hans bil er brudt ned, så han bliver nødt til at låne sofaen i Oluf og Gertruds hus. I virkeligheden er han en nåsåer – nissernes fjende. Han leder efter nissernes bog, som han vil bruge til at skade menneskenes samfund.

Nisserne har slået sig ned i en nissehule tæt på marken, hvor de har fundet nøglen til spilledåsen. Desværre gik propellen til flyvemaskinen i stykker, da de styrtede. Den yngste nisse Günther må derfor snitte en ny propel, for som han siger: ”My father was a very famous snitter”.


*Den nok mest kendte sang fra The Julekalender er Støvledans

Julekalender af de Nattergale

The Julekalender er skrevet af de Nattergale, som spiller alle rollerne. Viggo Sommer spiller nissen Fritz, der er er leder for nisserne. Han laver næsten intet andet end at uddelegere opgaver til de andre nisser. Viggo Sommer spiller også kartoffelavleren Oluf Sand, der ofte hører radioavis og kommenterer med ordene: ”Det var li’ godt grow”.

Carsten Knudsen spiller den yngste nisse Günther. Han har travlt med at snitte en ny propel til flyvemaskinen og gør altid, hvad Fritz beder ham om. Carsten Knudsen spiller også husmoderen Gertud Sand, som elsker julepynt og nisser. Hendes største julegaveønske er en foodprocessor.

Uffe Rørbæk Madsen spiller nissen Hansi, der må finde sig i meget. Han skal altid udføre det hårdeste arbejde. Fritz siger, at det er fordi han har de største tænder og det grimmeste tøj. Uffe Rørbæk Madsen spiller også nåsåeren Benny, der udgiver sig for at være handelsmand i sko og strømper. Benny får hugtænder, hvis han indtager alkohol.

The Julekalender er den mest viste julekalender i Danmark. Hele 10 gange er det blevet til. The Julekalender blev vist i 1991, 1994, 2001, 2008, 2010, 2011, 2012, 2013, 2017 og 2018. Julekalenderen har da også bidraget til mange udtryk i det danske sprog. Den har blandt andet tilføjet ordene ”Bob bob bob, ik’”.

Kendte sange fra The Julekalender

Medvirkende skuespillere i The Julekalender

  • Viggo Sommer spiller Fritz samt Oluf
  • Uffe Rørbæk Madsen spiller Hansi samt Benny
  • Carsten Knudsen spiller Gynther samt Gertrud
  • Poul Bundgaard spiller Gammel Nok
  • Bent Mejding er Fortæller
  • Ole Aaby spiller Oplæser af radioen

Andre Julekalendre af de samme skuespillere

Nissebanden i Grønland

Nissebanden i Grønland – læs om julekalenderen her

DR-julekalenderen Nissebanden i Grønland er den julekalender, som DR har sendt flest gange. Hele fem gange, har de vist den. Første gang var i 1989 og siden er den blevet genudsendt i 1993, 2002, 2011 og 2016. Det er ikke uden grund, at julekalenderen er blevet sendt så mange gange. Nissebanden i Grønland er nemlig populær hos både store og små, da den er spækket med godt julehumør.

I Nissebanden i Grønland sender Agent A-38 den hemmelige Nissebande afsted til Grønland i en ballon. De skal hjælpe julemanden, mens han leder efter to magiske stjernesten. De magiske stjernesten er så kraftfulde, at den, der slår stenene mod hinanden, kan ønske sig hvad som helst i verden. Derfor er det vigtigt, at stenene ikke ender i de forkerte hænder. Julemandens mission er at finde stenene, så han kan destruere dem. Nissebanden skal klare julemandens forberedelser til julen, men de ved ikke, hvorfor julemanden er rejst afsted. For at overleve i det kolde Grønland må nisserne lære at fiske gennem isen, at køre med hundeslæde og at fange sæler.

I Nissebanden i Grønland vil købmanden Fiffig-Jørgensen fra Holme-Olstup gerne have, at julemanden flytter til hans by. Fiffig-Jørgensen ønsker nemlig at Holme-Olstrup skal blive berømt i hele verden. Hvis julemanden bor i Holme-Olstup, vil det tiltrække turister fra nær og fjern, og det vil kunne mærkes i købmandsbutikken. Han stjæler derfor alle julemandens breve. Det lykkes dog agenten A-38 at sende julemandens breve til Nissebanden, der er i Grønland. Fiffig-Jørgensen tager derfor til Grønland for at få julemanden til Holme-Olstrup.

En hyggelig flok nisser

I Nissebanden i Grønland møder man en række gengangere fra den første julekalender om Nissebanden. Banden består af grød- og pulternissen Lunte, kræmmernissen Gemyse, skibsnissen Skipper, og slotsnissen Hr. Andersen. Ung- og skovnissen Puk er den nye nisse i flokken, som ved et tilfælde kommer med på rejsen til Grønland. Her viser hun dog hurtigt, hvad hun kan som nisse. A38 optræder igen som nisseagent.

Julekalenderen foregår dels i en klippegrotte og i julemandens værksted, men også i det natursmukke Grønland. Nissebanden i Grønland foregår også i Holme-Olstrup, hvor købmanden Fiffig-Jørgensen lægger skumle planer.

Flemming Jensen medvirker i Nissebanden i Grønland som den grødglade nisse Lunte, mens Kirsten Peüliche spiller Gemyse. Arne Hansen spiller den ældste nisse Hr. Andersen og Finn Nielsen spiller skibsnissen Skipper. Hans Dal spiller agent A-38 og Ann Hjort medvirker som ungnissen Puk. Rollerne som de snedige Hr. og Fru Fiffig-Jørgensen bliver spillet af Christoffer Bro og Therese Damsholt.

Kendte sange fra Nissebanden i Grønland

  1. Nu’ det jul (titelsangen)

  1. Vi er Nissebanden
  2. Ballonsang
  3. Risengrødssang
  4. Risengrødsrap
  5. Hundeslædesang
  6. Legetøjsmaskinesang
  7. Sangen om Luffe
  8. Isbjerge

Medvirkende skuespillere i Nissebanden i Grønland

  • Flemming Jensen spiller Lunte
  • Kirsten Peüliche spiller Gemyse
  • Finn Nielsen spiller Skipper
  • Ann Hjort spiller Puk
  • Arne Hansen spiller Hr. Mortensen
  • Malik Niemann spiller Inuk
  • Christoffer Bro spiller Fiffig-Jørgensen
  • Terese Damsholt spiller Fru. Fiffig-Jørgensen
  • Hans Dal spiller A-38
  • Poul Bundgaard spiller Sognerådsformand
  • Benny Hansen spiller sognerådsmedlem
  • William Kisum spiller sognerådsmedlem
  • John Martinus spiller sognerådsmedlem
  • Henrik Koefoed spiller Hansen
  • Tom McEwan spiller Hansen
  • Johannes Therkelsen spiller Inuks bedstefar
  • Henrik H. Lund spiller Julemanden
  • Torben Hundahl spiller Julemandens stemme
  • Lasse Lunderskov spiller Flyveledernisse
  • Per Pallesen spiller Skorstensfejer
  • Marianne Flor spiller Olga, nabo
  • Johan Davidsen spiller Postbud
  • Jens Therkelsen spiller Spillemand
  • Hans Sigurdsen spiller Spillemand
  • Niels Danielsen spiller Julemanden

Andre Julekalendre i denne serie