Det velkendte tv-makkerpar Martin og Ketil tager igen ud på eventyr – nu på juleeventyr. I julekalenderen Martin og Ketil – Jul for begyndere rejser Martin og Ketil rundt i et rumskib. Hver dag tager de dog også en tur ned på jorden, hvor de drager ud på et nyt eventyr. Julekalenderen Martin og Ketil – Jul for begyndere blev sendt på TV 2 i 2005. Dog var Martin og Ketil – Jul for begyndere ikke den officielle julekalender på TV 2 i 2005. Alligevel blev det bestemt, at Martin og Ketil – Jul for begyndere skulle have en dertilhørende trykt julekalender.
Martin og Ketil – Jul for begyndere kommer i forlængelse af tv-serien Martin og Ketil – Verden for begyndere. Her rejser Marin og Ketil også rundt i deres rumskib. I hvert afsnit bliver de ’beamet’ ned på jorden. Her fortæller de forskellige børn om alt det, der er vigtigt at vide som barn. Martin og Ketil – Verden for begyndere blev sendt fra 2004 til 2007 på TV 2 og TV 2 Zulu.
Juleeventyr med Martin og Ketil
I julekalenderen Martin og Ketil – Jul for begyndere er julemandens værksted gået i stykker. Heldigvis kan han få hjælp af Martin og Ketil. Julemanden kan nemlig få lov til at låne Martin og Ketils rumskib, så han kan nå at få styr på julegaverne inden juleaften. Det er dog ikke kun rumskibet, som julemanden har brug for at låne. Julemanden har det nemlig med ofte at komme galt afsted. Martin og Ketil må derfor gang på gang hjælpe julemanden med at få gjort gaverne klar.
Blandt andet lider julemanden af glutenallergi, så han ikke kan tåle risalamande. Han hverken husker eller hører særligt godt, hvilket gør det svært for ham at passe arbejdet på værkstedet. Sidst, men ikke mindst tåler julemanden heller ikke gran særligt godt. Julemanden har derfor brug for Martin og Ketils hjælp på værkstedet, så det kan blive jul igen. Heldigvis kommer også julefeen med assistance og kan hjælpe i værkstedet på rumskibet.
Julefeen giver hver dag Martin og Ketil en kalendergave. Indholdet i pakken bliver altid udgangspunktet for det eventyr, som Martin og Ketil tager på nede på jorden. Blandt andet besøger Martin og Ketil Norge, Tyskland og mange andre lande på deres eventyr.
Holdet bag Martin og Ketil – Jul for begyndere
Martin Keller og Ketil Teisen står selv sammen med Henning Lund Hoffmeier bag manuskriptet til Martin og Ketil – Jul for begyndere. Det er også Henning Lund Hoffmeier, som har instrueret julekalenderen. Julefeen spilles af Frederikke Sophie Hoffmeier, og julemanden spilles af Peter Darger. Martin og Ketil – Jul for begyndere blev genudsendt i 2006, 2007 og 2009.