Så du ikke Hjælp, det er jul tilbage i 2011, skal du ikke snydes. Den blev vist som voksenjulekalender på DR2 og gav danskerne rigtig god underholdning i hele december. Thomas Bo Larsen tager sig af den mandlige hovedrolle, mens Mette Horn tager sig af den kvindelige. Det er en fortsættelse til en serie ved næsten samme navn, Hjælp, min kone er skidesur, som er en dansk satire.
Hjælp, det er jul er minsandten også en satire, som tager udgangspunkt i dagligdagsproblematikker. Her møder vi en flok mænd, som har sure koner. Eller i hvert fald føler, at deres koner er skidesure på dem. De diskuterer alle de udfordringer, som parforholdet byder på. Serveret i 24 afsnit, hvor vi tager udgangspunkt i Helle og Niels, som bliver spillet af førnævnte skuespillere. Parret bor sammen med deres børn Malte og Musse på Vesterbro i et lille rækkehus. Helle kan godt lide at pynte op til jul og er måske en anelse for sippet, når det kommer til julepynt. Alt skal være perfekt. Og det bryder Niels sig ikke om.
En dag bliver Helle sur på Niels over, at han skal til julefrokost i firmaet, og det huer hende ikke. Hun låser ham inde på badeværelset og tager faktisk selv til julefrokost i firmaet. Hun ender med at være Niels utro, og Hjælp, det er jul byder derfor også på en skilsmisse. Præcis som det forekommer i det virkelige liv. Men parret kan ikke få solgt huset, og de må bo sammen. De sørger dog for at dele huset op med et rødt bånd. Niels får sig en ung kæreste, og Helle har et forhold til en lesbisk kvinde. Det hele ramler for dem begge.
Båret af godt skuespil og stærke karakterer
I Hjælp, det er jul gør både Mette Horn og Thomas Bo Larsen det glimrende. Den fuldstændig vanvittige fortælling er måske alligevel ikke så vanvittig. Ud over vanvittig almindelig og meget dansk. Den fremhæver nogle af de problemer, som mange danske par kæmper med til hverdag. Og så er den generelt bare båret af rigtig godt skuespil og af stærke karakterer.
Det er komikeren Jacob Tingleff, der har skrevet manuskriptet til Hjælp, det er jul, og det er Sofia Fromberg, der har instrueret. En rigtig gedigen julekalender for voksne, der sætter tingene lidt i perspektiv.