Bonus og Minus – Mød to nysgerrige trolde

Kom med til nisseeksamen sammen med Bonus og Minus. I julekalenderen af samme navn skal de to trolde sammen forberede sig til den store nisseeksamen. Nisseeksamenen bliver afholdt den 24. december. Her vil Bonus og Minus få deres huer, hvis de består eksamen. Heldigvis har de deres lærer Feline, som hver dag underviser de to trolde. Dog kan Feline til tider godt være en smule skrap over for de to trolde. Det er der nu heller ikke noget at sige til. Begge trolde finder nemlig ofte på at lave unoder, mens Feline forsøger at undervise dem.

For at bestå nisseeksamen skal Bonus og Minis lære alfabetet. Det er vigtigt, at troldene når at lære hele alfabetet inden juleaften, hvor de skal op til nisseeksamen. Troldene bærer sig ad ved at lære ét bogstav om dagen. Sommetider skal Bonus og Minus også lære hele to nye bogstaver på en dag. Børnene, som kigger med bag tv-skærmene, lærer altså også stille og roligt alfabetet gennem december måned. Det er generelt kendetegnende for de børnejulekalendere, som kom frem i 1960’erne, at de havde et lærende element.

De første danske julekalendere

Julekalenderen Bonus og Mille hører til blandt nogle af de første danskproducerede julekalendere. Det er Danmarks Radio, som står bag produktionen. Første gang, Bonus og Mille blev sendt på dansk tv, var tilbage i 1964. Forud for denne julekalender var der blot blevet produceret to andre julekalendere. Her er tale om Historier fra hele verden og Nisserne Tim og Tam. Disse er fra henholdsvis 1962 og 1963. Det var altså i 1964, da Bonus og Minus første gang blev sendt, stadig forholdsvist at lave tv-julekalendere. Børnene havde hidtil blot været bekendt med julekalendere i trykt form med låger, der hver dag måtte åbnes.

Bonus og Minus har flere fællestræk med Historier fra hele verden og Nisserne Tim og Tam. Julekalenderen fra 1964 omhandler nemlig ikke kun det, der sker herhjemme i Danmark i december. Det er nemlig også et tema, hvordan børn har det i fremmede lande. Bonus og Minus-julekalenderen er delt ind i to dele. I første afsnit fortælles om, hvordan nødhjælpsorganisationen Røde Kors arbejder i forskellige lande. Først i andet afsnit af julekalenderen følger vi troldene Bonus og Minus og deres vej mod nisseeksamen.

Medvirkende i Bonus og Minus

På samme måde som at børnejulekalenderne indholdsmæssigt har flere fællestræk i begyndelsen af 1960’erne, går nogle af de medvirkende også igen i flere julekalendere. Blandt andet medvirker Jørn Rose i Historier fra hele verden, Nisserne Tim og Tam samt i Bonus og Minus. Derudover er Klaus Nielsen og Inger Rauf med, mens Thok Søndergaard står bag manuskriptet.

Nisserne Tim og Tam – Mød unge Tim og kloge Tam

Velkommen i Tim og Tams nissestue, hvor kloge og vise Tim på over 1.000 år fortæller den unge og nysgerrige nisse Tam historier om nisser i Danmark og i andre lande. Tims historier handler blandt andet om Unicefs arbejde. Unge Tam bliver derfor klogere på, hvordan Unicef arbejder rundt om i verden.

Mens Tam fortæller historier fra fremmede lande, viser han billeder fra sit fotoalbum. I albummet er samlet massevis af billeder fra alverdens lande. Billederne har Tim og Tam selv taget, når de har rejst rundt i verden. Den unge nisse Tim lærer blandt andet, hvordan børn har det i andre lande. Han lærer også om, hvor mange børn der faktisk trænger til hjælp. Det samme gør de mange børn, som kigger med på Nisserne Tim og Tam bag tv-skærmene.

En dukkejulekalender med mange budskaber

Både Tim og Tam er dukker. Det er Ole Søltoft, som lægger stemme til Tam, mens Jørn Rose lægger stemme til Tim. Også i julekalenderen Historier fra hele verden medvirkede Jørn Rose. Historier fra hele verden er den første danskproducerede julekalender, og den blev vist i 1962 på DR. Det er ligeledes DR, som står bag Nisserne Tim og Tam fra 1963.

Ligesom Historier fra hele verden består Nisserne Tim og Tam af historier hjemme fra Danmark og historier ude fra verden. Børnene ser altså Tim og Tam sidde i nissestuen og snakke om den store verden udenfor. Indimellem vises klip fra forskellige u-lande. I u-landene er Unicefs arbejde ofte omdrejningspunkt for nissernes snak. Faktisk er Tim og Tam begge af den opfattelse, at det er nisserne, som har startet støtten til Unicef.

Til sidst går nisserne går til ro

Efter et lærerigt og begivenhedsrigt afsnit af Nisserne Tim og Tam, går Tim og Tam til køjs. Inden de lægger sig til at sove. Har Tim dog et sidste punkt på sin dagsorden. I slutningen af hvert afsnit af Nisserne Tim og Tam stiller Tim nemlig altid et sidste spørgsmål til Tam. Dette spørgsmål skal Tam svare på, inden nisserne lægger sig til at sove.

Nisserne Tim og Tam er en af de første danskproducerede julekalendere. Før Nisserne Tim og Tam var nemlig kun Historier fra hele verden blevet produceret i Danmark. Begge julekalendere henvender sig til børn, og der er både noget at lære for de allermindste og de ældre. Først flere år efter Nisserne Tim og Tam introducerede dansk tv en julekalender specielt produceret til voksne. Dette format har efterfølgende opnået stor succes. Særligt fra år 2000 er der blevet produceret mange forskellige voksenjulekalendere på DR og TV 2.

Historier fra hele verden – Første danske julekalender

I 1962 sendte DR den første danske julekalender. Julekalenderen blev navngivet Historier fra hele verden, og det er lige præcis det, julekalenderen består af. Historier fra hele verden er nemlig en samling af 23 små, individuelle kortfilm. Den 24. december blev der ikke sendt et afsnit. På den måde adskiller Historier fra hele verden sig altså fra, sådan som vi kender julekalendere i dag. Der gik nu heller ikke lang tid efter Historier fra hele verden, før julekalenderne kom til at bestå af 24 afsnit.

Fra trykt kalender til tv

Hver dag er dagens afsnit af Historier fra hele verden delt i to. I første del af julekalenderen knytter historien sig til det motiv, som findes bag lågen i den fysiske julekalender. Børnene kunne altså om morgenen åbne dagens låge i den trykte julekalender. Her ville de få en lille forsmag på, hvad aftenens afsnit i Historier fra hele verden ville handle om. Både dukkefortælling, animationsfilm og realfilm blev anvendt som filmiske virkemidler. At lave en direkte sammenkobling mellem en trykt julekalender og en tv-baseret er noget, der siden Historier fra hele verden ofte er blevet anvendt i forbindelse med børnejulekalendere. Anden del af Historier fra hele verden består af en lille historie om børn i forskellige u-lande. Her lærer børnene bag tv-skærmene blandt andet om, hvordan det er at være barn i et u-land.

En julekalender uden jul

Selvom de fleste af os i dag forbinder julekalendere med historier omhandlende jul, er dette faktisk ikke tilfældet i Historier fra hele verden. Først i det 23. afsnit er julen nemlig et tema i julekalenderen. Denne dag handler dagens afsnit om en nissefamilie, hvor nissemoren med hjælp fra nissebørnene strikker sokker til nissefar. Afsnittet den 23. december fra Historier fra hele verden er derfor navngivet ”Sokkerne”.

Medvirkende i Historier fra hele verden er Jørn Rose, Klaus Scharling Nielsen, Lone Hertz, Inge Ketti og Ebba Nørager. Alle fem har arbejdet som skuespillere og Jørn Rose også som lydbogsindlæser. Dog er de fem skuespillere kun med i første del af julekalenderen. Anden del – kortfilmene fra forskellige u-lande – består af klip fra Mogens Winklers rejse i Nordafrika. Her følges børn i deres hverdag, der må siges at være langt fra den, de danske børn bag tv-skærmene oplever. Faktisk var det Mogens Winklers idé at producere en dansk julekalender. Idéen kom fra Sverige, hvor de første gang i 1960 producerede en julekalender for børn.