Absalons Hemmelighed

I 2006 sendte DR for første gang Absalons Hemmelighed, der viste sig at være en succes både hos børn, unge og voksne. DR’s julekalender Absalons Hemmelighed favner nemlig bredt og kommer ind på flere forskellige emner såsom familie, venskab, kærlighed, historie og ikke mindst jul.

I Absalons Hemmelighed følger vi den 12-årige Cecilie, der bor med sin familie og interesserer sig meget for historie og arkæologi. Historiens omdrejningspunkt er ombygningen af en ny metrotunnel, der skal laves under Magasin Du Nord i København. Her finder man nemlig ruinerne af Absalons gård, og der bliver i samme forbindelse tale om Absalons hemmelighed, der fanger Cecilies interesse. Hendes lillesøster er nemlig kronisk syg med en hjertesygdom, og Cecilie håber derfor, at Absalon og hans hemmelighed kan gøre lillesøsteren rask.

Med i jagten på at finde Absalons hemmelighed følges Cecilie med drengen Hubert, der mystisk dukker op under stormagasinet. Jagten på Absalons gemte hemmelighed er dog ikke helt nem, og Cecilie og Hubert møder flere forhindringer undervejs, der gør dem i tvivl om, om de kan nå at redde lillesøsteren Ida inden jul. Sammen ender de dog med at finde Absalons hemmelighed, der viser sig at være en helbredende engel, der gør Ida rask. Familien kan således ånde lettet op, og julefreden sænkes atter igen over den lille familie. Hubert viser sig derefter at være en engel sendt ned af Absalon. Han ender til sidst med at rejse tilbage til himlen efter at have hjulpet Cecilie og Ida.

Holdet bag Absalons Hemmelighed

I DR’s julekalender Absalons Hemmelighed møder vi flere kendte ansigter såsom Ellen Hillingsø og Henrik Prip, der spiller Cecilie og Idas forældre. Derudover møder vi Sarah Boberg, der spiller Petra – en berømt arkæolog, der prøver at spolere Cecilie og Huberts planer. I rollen som Cecilie, Hubert og Ida har vi Sarah Juel Werner, Gustav Hintze og Eva-Theresa Jermin Anker.

Fortællingen om Absalons Hemmelighed er instrueret af Morten Køhlert og skrevet af Maya Ilsøe. Kåre Bjerkø har derudover skrevet og produceret alt musikken og den velkendte titelmelodi ’Drømte mig en lille drøm’, der synges af Dicte i julekalenderen. Under musiklisten finder vi ligeledes flere kendte stemmer såsom Jimmy Jørgensen, Caroline Henderson og Rasmus Nøhr.

En succes flere år efter

Absalons Hemmelighed ligger hos mange blandt favoritterne af de seneste DR-julekalendere, da den rummer flere universelle emner. Dette er også grunden til, at DR af flere omgange har valgt at gensende Absalons Hemmelighed – først i 2010 og siden igen i 2015.

Kendte sange fra Absalons Hemmelighed

  1. Drømte mig en lille drøm (titelsangen)

  1. Hvis du gi’r en pebernød
  2. Kære søde julemand
  3. Englen våger over verden
  4. Jeg ved jeg bli’r berømt
  5. Venner
  6. 1000 gange
  7. Julelykkeland
  8. To skridt bagud
  9. Ida
  10. Fire

Medvirkende skuespillere i Absalons Hemmelighed

  • Sarah Juel Werner spiller Cecilie
  • Gustav Hintze spiller Hubert
  • Eva-Theresa Jermiin Anker spiller Ida
  • Ellen Hillingsø spiller Benedikte – Mor
  • Henrik Prip spiller Niels – Far
  • Sarah Boberg spiller Petra – Arkæolog
  • Ali Kazim spiller Amir – Sikkerhedsvagt
  • Claus Bue spiller Frode
  • Mikkel Vadsholt spiller Ib
  • Lars Lohmann spiller Valdemar, konge
  • Christian Mosbæk spiller PR chef
  • Anders Hove spiller Kollinus
  • Ejnar Brund Gensø spiller Polle, julemand
  • Ole Hvidman spiller Absalon
  • Ian Burns spiller Edward Milton, museumsdirektør
  • Erik Holmey spiller Læge
  • Le Münster-Swendsen spiller Niels’ sekretær
  • Henrik Koefoed spiller Korleder
  • Rasmus Haxen spiller Opsynsmand
  • Laila Andersson spiller Kunde
  • Nicolai Jandorf Klok spiller Kirkerengøring
  • Nils P. Munk spiller Computerekspert
  • Sara Bovin spiller Legetøjsekspedient
  • Pauli Ryberg spiller Rundviser
  • Henrik Noël Olesen spiller Kirketjener
  • Thomas Levin spiller Clausen, sikkerhedschef
  • Sofus Kornebæk spiller Kustode
  • Gerard C. Bidstrup spiller Erhvervspsykolog
  • Helle Dolleris spiller Charlotte
  • Mikkel Arndt spiller Betjent
  • Thomas Petersen spiller Varmemester
  • Nanna Eide spiller Margrete, Valdemars datter
  • Elisabeth Nielsen spiller Ekspedient
  • Victor Folmann spiller Hans, Absalons søn
  • Vibeke Aagaard spiller Lis, rengøringsassistent
  • Lisbeth Holm-Pedersen spiller Kirsten, hushjælp
  • Henrik Povlsen spiller TV-stemme
  • Martin Geertz spiller Vagt
  • Steffen Georg Jensen spiller Mandolin-spiller

Julefandango med Sebastian og Chapper

Julekalenderen for børn Julefandango med Sebastian og Chapper blev første gang vist på DR1 i 2006. Det er en forlængelse af programserien Fandango, og Julefandango med Sebastian og Chapper blev igen genudsendt allerede i 2009. Alene navnet fandango antyder, at der er masser og sjov og underholdning. En herlighed, der bliver serveret af Sebastian Klein, der har masser af børnetække.

Hver eneste dag i løbet af den 24 dage lange julekalender skiftes de to værter til at åbne et skab. Chapper og Sebastian Klein, der er værterne, har altid en overraskelse til de yngste seere, der sidder spændte ude i stuerne. Når skabet er åbnet, og overraskelsen afsløret, begynder de to film, der vises i løbet af juledagene. Julefandango med Sebastian og Chapper viser først tegnefilmen Peter Pedal. Den er helt tilbage fra 1941, men ikke desto mindre stadig et hit. Dernæst står den på genudsendelse med tegneren Jørgen Clevin fra 1992. Der bliver klippet julepynt til den helt store guldmedalje, og børnene ser lystigt til. Det er både historisk god underholdning kombineret med kreativitet til barnlige sjæle.

Efter hvert afsnit af Julefandango med Sebastian og Chapper fjernes der en nissehue. Én for hver decemberdag i 24 dage. En nedtælling, som de mindste følger med i og ser frem til med stor spænding.

Få et kig bag Julefandango med Sebastian og Chapper

Sebastian er ikke en Hr. Hvem som helst, når det kommer til børneunderholdning. Den folkekære TV-vært er også børnebogsforfatter. Og så er han kendt som Jesper Kleins søn. Ja, Hr. Bertramsen fra julekalenderen med Pyrus. Han er uddannet ornitolog og har derfor medvirket i flere dyrprogrammer for børn samt Martin og Ketil.

Chapper er musiker og optræder bl.a. sammen med Sebastian Klein, som her i Julefandango med Sebastian og Chapper. Ellers lægger han stemmer til tegnefilm og optræder i hele landet med især hip hop-musik.

Det er DR1, der står bag produktionen. Med stor succes valgte de at sende den på skærmen igen allerede tre år senere i 2009. Til trods for de aldrende film, der bliver vist, tiltaler de det yngre publikum.

Det er dog klart historien om aben Peter Pedal, der løber med mest opmærksomhed. Den cyklende abe genkendes af flere børn, da den er udkommet på bog i seks versioner. Trykt i mange millioner af eksemplarer verden over. Julefandango med Sebastian og Chapper er ikke siden blev sendt på DR1, men hvem ved, om den kommer igen i fremtiden.

Nissernes Ø

Igen venter en stor og betydningsfuld opgave på Nissebanden. Også i 1984 og i 1989 kunne seerne opleve Nissebanden i de to julekalendere Nissebanden og Nissebanden i Grønland. I 2004 kunne seerne igen følge Nissebanden på nye eventyr. Nu i julekalenderen Nissernes Ø, som blev sendt på DR1, og som var årets store julekalenderproduktion for børn. På grund af den store popularitet blandt seerne er Nissernes Ø efterfølgende blevet genudsendt både i 2008 og 2017.

Julekalender i tre forskellige lande

Noget af det mest særegne ved Nissernes Ø er, at julekalenderen er optaget i hele tre forskellige lande. Optagelserne til Nissernes Ø fandt nemlig både sted i Danmark, Grønland og på St. Croix. St. Croix er en ø i Det Caribiske Hav og var indtil 1917 en del af Dansk Vestindien. Af den grund er der på St. Croix fortsat byer ved navn Frederiksted og Christiansted.

På St. Croix viser det sig i begyndelsen af december, at øens nisser har brug for Nissebandens hjælp. Lunte og den nye nisse Pyt, som er datter af Gemyse, tager derfor ned til St. Croix. Her møder de heldigvis hurtigt nisserne Sugar og Figur Figursson, som bliver en del af Nissebanden. Opgaven for Nissebanden består i Nissernes Ø i at afsløre Santa, som giver sig ud for at være julemanden. Santa har planer om at sælge julen til Fornøje Frederik, som er forretningsmand. Det må Nissebanden sørge for at få stoppet, og der venter dem nu en mission, hvor de skal have fundet Hjertets Renhed, som er en krystal, der tilhører Grønland. Hvis Hjertets Renhed ikke bliver fundet, kan grønlænderne nemlig ikke fange fisk. Og det vil føre til sult på Grønland.

Nisserne på Nissernes Ø

Kun Nissebandens medlem Lunte går igen i den tredje julekalender, Nissernes Ø. Den ældre nisse Hr. Mortensen er gået på pension. Kæresteparret Gemyse og Skipper er taget ud på en længere rejse. Heldigvis skal Gemyses datter, Pyt, bo i Vandmøllen i Holme-Olstrup i december sammen med Lunte. Sammen starter de to en ny Nissebande. Det er igen Flemming Jensen, som spiller Lunte. Pyt spilles af Trine Gadeberg.

Med i den nye Nissebande er desuden Figur Figursson, Sugar og Jojo. Karaktererne spilles af henholdsvis Søren Pilmark, Pia Rosenbaum og Roger Matthiesen. Det er Flemming Jensen, som står bag manuskriptet til Nissernes Ø, ligesom han også har instrueret julekalenderen. Nissernes Ø var en forholdsvis dyr produktion af DR. Hele 22. millioner kostede det at producere julekalenderen. Der var derfor også til at starte med tvivl om, om julekalenderen overhovedet skulle produceres.

Kendte Sange fra Nissernes Ø

  1. Nissernes Ø (intro)

  1. Det bli’r jul
  2. Nissebandesangen
  3. Nisse calypso
  4. Risengrød
  5. Sangen om Mette Wuns
  6. Jinx sang
  7. Hånd i hånd
  8. Sangen om mor
  9. Hvis de måtte Mette
  10. Nissehuehår
  11. Anden, der går igen
  12. Nizzeria
  13. Hundeslæderap

Medvirkende skuespillere i Nissernes Ø

  • Flemming Jensen spiller Lunte
  • Søren Pilmark spiller Fígur Fígursson
  • Pia Rosenbaum spiller Sugar
  • Trine Gadeberg spiller Pyt
  • Roger Matthisen spiller Jo Jo
  • Niels Olsen spiller Fornøje-Frederick
  • Jesper Christensen spiller Santa/Skrivernissen Günther
  • Christoffer Bro spiller Hr Fiffig-Jørgensen
  • Terese Damsholt spiller Fru Fiffig-Jørgensen – Miss Fornøjelse
  • Mick Øgendahl spiller Fiffig Junior
  • Kristian Halken spiller Vagtnissen Vagn
  • Jan Gintberg spiller Nissedoktor
  • Søs Egelind spiller Jinx
  • Per Pallesen spiller Vildnissetolken
  • Jesper Klein spiller Brugsuddeler
  • Henrik Lykkegaard spiller Post
  • Rasmus Lyberth spiller Storfangeren
  • Lotte Nygaard spiller Storfangerens datter
  • Thorkil Lodahl spiller Julemanden
  • Bodil Udsen spiller Fortæller af legenden
  • Henrik H. Lund spiller Julemandens stemme
  • Karsten Jansfort spiller Resume
  • Donald Andersen spiller Postmester Blom
  • Dennis Knudsen spiller Promenadesælger
  • Annika Hansen spiller Havets moder
  • Kasâluk Qâvigaq spiller Storfangerens kone

Andre Julekalendre i denne serie

Jul på Kronborg

Julekalenderen Jul på Kronborg blev første gang sendt på DR i 2000. På grund af julekalenderens store popularitet blev den genudsendt allerede fire år efter i 2004. Som navnet på julekalenderen afslører, foregår handlingen på Kronborg Slot i Helsingør. I begyndelsen af december flytter familien Juhl ind på Kronborg Slot. Her skal de hjælpe borgmesteren med at redde slottet. Dette skal ske ved at samle penge ind på et julemarked, som familien står for at arrangere.

Men borgmesteren og familien møder modstand fra Regeringen, som har andre planer med Kronborg Slot. Derudover forsøger Elverkongen gang på gang at forhindre julestemningen på slottet. Det er nu op til borgmesteren og den halvskøre familie at redde julen på Kronborg Slot. Og selvom familien Juhl er halvskør og til tider lidt umulig, viser de sig alligevel at være til stor hjælp, når det handler om julen. Heldigvis sker der magiske hændelser på Kronborg Slot, hvor familien Juhl får hjælp. Blandt andet vågner Holger Danske endelig op, der bor hjælpsomme nisser på slottet, ligesom rundviseren Romeo også bliver en del af familiens arbejde med at redde julen.

Bag kammerat i Jul på Kronborg

Bag Jul på Kronborg står et stort hold af skuespillere. Her tæller både mere erfarne og helt nye skuespillere. Familien Juhl består af faren Ulrik Juhl, moren Laila Juhl samt Rasmus og Julie Juhl. Ulrik Juhl spilles af Jesper Asholt, der også især er kendt fra TAXA og Nicolaj og Julie. Laila Juhl spilles af Birgitte Simonsen. Birgitte Simonsen har også medvirket i TAXA og Nicolaj og Julie og er derudover kendt fra Gøngehøvdingen og Rejseholdet.

Rasmus Juhl og Julie Juhl spilles af henholdsvis Mikkel Konyher og Mia Nielsen-Jexen. Det var Mikkel Konyhers debut som skuespiller, da han spillede Rasmus Juhl. Senere har han medvirket i Oskar og Josefine som Oskar. Mia Nielsen-Jexen havde før Jul på Kronborg medvirket i blandt andet Snedronningen i 1994 og Pelle Erobreren i 1998. Det var dog i Jul på Kronborg, at hun første gang optrådte på tv. Efter tv-succesen i 2000 har Mia Nielsen-Jexen blandt andet medvirket i 2900 Happiness som Freja.

Skuespillerholdet bag Jul på Kronborg tæller derudover blandt andet Kristian Leth og Lars Knutzon som henholdsvis Romeo og borgmester. Også Klaus Bondam, Anders Bircow, Peter Gilsfort samt mange flere medvirkede i julekalenderen. Jul på Kronborg er instrueret af Hans Kristensen.

Børnenes U-landskalender

Jul på Kronborg udgjorde i 2000 DR’s U-landskalender. Navnet Børnenes U-landskalender stammer fra 1977. Gennem Børnenes U-landskalender samles hvert år penge sammen til fattige børn og familier i u-lande. Projektet er et samarbejde mellem blandt andet DR og DANIDA.

Den Hemmelige Tunnel

Den Hemmelige Tunnel – Læs mere om julekalenderen

DR-julekalenderen Den Hemmelige Tunnel blev vist på DR i 1997. Serien handler om tunnelchefen Mortensen. Mortensen bor på Sprogø med sine børn Katrine og Mikkel. Her sørger han for, at togtrafikken glider ubesværet gennem den nye tunnel, der er gravet under Storebælt.

Han arbejder også på et hemmeligt projekt for sin chef. Han skal grave en ny tunnel under Storebælt inden jul. Tunnelen skal sørge for, at travle forretningsmennesker kan køre mellem Sjæland og Fyn på kun 17 sekunder. Hvis tunnelen ikke er færdig inden jul, bliver Mortensen fyret.

En hyggelig julekalender

I Den Hemmelige Tunnel møder man også professor Stjamp. Han forsøger at finde et særligt stof i betonsmulderet fra tunnelboringen. Hans håb er, at et særligt stof kan gøre ham udødelig. Ida Stjamp er professor Stjamps datter. Hun er meget interesseret i videnskab. Mortensen forelsker sig i Ida Stjamp i julekalenderen.

Nisserne Kizze, Bizze, Nizze og Hizze bor i en hule under Sprogø, hvor den hemmelige tunnel bliver boret ud. De bliver afbrudt i deres 300 års lange søvn, da boringerne under Sprogø begynder. De er meget forstyrrede af boringerne og forsøger straks at standse det. Nisserne kan nemlig ikke falde i søvn på grund af støjen, og når de har været vågne i 23 dage, bliver de til støv. Nisserne søger krisehjælp hos agentnissen 00Z. Børnene Katrine og Mikkel leder efter en hemmelig skat, som skulle ligge under Sprogø. Da de jyske skrothandlere Franz og Zigurd hører om skatten, begynder de også straks at lede.

Den Hemmelige Tunnel var DRs forsøg på at lave en moderne julekalender for både store og små. Forfatterne til serien valgte at bruge et aktuelt emne som inspiration til Den Hemmelige Tunnel. Østtunnelen under Storebælt blev færdig året før, Den Hemmelige Tunnel blev vist på tv.

Morten Suurballe spiller rollen som tunnelchefen Mortensen. Christa Bendell og Ras Køllgaard spiller børnene Katrine og Mikkel. Holger Juul Hansen medvirker i Den Hemmelige Tunnel som professor Stjamp. Iben Hjejle spiller professorens datter Ida Stjamp. Skrothandlerne Fantz og Sigurd spilles af John Batz og Niels Ellegaard. Sofie Stougaard medvirker som Nisse Kizze, mens Nicolaj Kopernikus spiller Nisse Bizze. Lars Lippert medvirker som Nisse Nizze, og René Benjamin Hansen spiller Nisse Hizze.

Bamses Julerejse

Bamses Julerejse – Mere om den eventyrlige julekalender

”Vi er på vej til dig, julemand”. Sådan synger Bamse, Kylling og Ælling i Bamses Julerejse. DR-julekalenderen fra 1996 er en fortælling om en eventyrlig rejse til Nordpolen. Julekalenderen er rettet mod små børn, men ses af seere i alle aldre. Hele 57% af børn mellem fire og ni år så Bamses Julerejse den første uge, den blev vist.bamses julerejse

I Bamses Julerejse flyver Julemanden hver dag hen over himlen i sin kane. På en af turene får julemandens søn smidt julemandens gavebånd, gavepapir og til-og fra kort ud over kanens kant. Julemandens søn er nemlig træt af at lave gaver i gaveværkstedet. Uden gavepapir, bånd og kort kan julemanden ikke lave julegaver til verdens børn. Bliver det mon alligevel jul?

I Bamses Julerejse havner alle julemandens ting hos Bamse, Kylling og Ælling. Derfor beslutter de, at de vil rejse til julemandens land, Nordpolen, for at aflevere det hele. Selve rejsen begynder først i afsnit 13 af Bamses Julerejse. Det er en lang og besværlig rejse, men de tre venner er fast besluttede på at nå frem til julemanden inden jul. De må igennem sne og kulde med julemandens ejendele, men de mister ikke julehumøret.

Undervejs prøver drillenissen, julemandens søn, at forhindre Bamse, Kylling og Ælling i at nå frem til Nordpolen. Drillenissen er Bamses første rigtige modstander. Det gør Bamses Julerejse mere dramatisk end Bamses Billedbog. Drillenissen vil faktisk allerhelst spolere julen, men det vil Bamse, Kylling og Ælling ikke tillade. Bamse vil nemlig også have gaver, så han er fast besluttet på at aflevere julemandens ejendele tilbage.

Tv-stjernen Bamse

Bamse var allerede en stor tv-stjerne, før han medvirkede i Bamses Julerejse. Den gule bamse havde sin egen serie, Bamses Billedbog, der startede i 1983. Bamse havde altså et stort børnepublikum. Derfor var det oplagt at give ham sin egen julekalender. Bamses Julerejse er da også blevet sendt flere gange end i 1996. Julekalenderen blev genudsendt i 1999, 2005 og 2012.

Bamse bliver spillet af Lars Bom, mens Brian Patterson spiller Kylling. Joan Bentsen medvirker som Ælling. Søren Hauch-Fausbøll spiller rollen som drillenissen, der vil gøre alt for at undgå sit arbejde på julemandens værksted. Aske Bentzon og Alberte Winding spiller også med i Bamses Julerejse som Bamses venner Aske og Luna.

Sange fra Bamses Julerejse


*Vi er på vej til dig, Julemand 

  1. Julemand Gi’ En Tur
  2. Slut Med Klipperi
  3. Askes Hej Ho Sang
  4. Vi Er På Vej Til Dig Julemand
  5. Julen Er Død
  6. Santa Lucia
  7. Ska’ Vi Bytte Vores Huer?
  8. Hjemve
  9. Efterlysning
  10. Kanetur
  11. Nu Er Det Jul
  12. Rap Som En And
  13. Svend Herligs Bryllupssang
  14. Vuggevise For Ælling

Afsnit fra Bamses Julerejse

  1. Afsnit – kan ses lige her (tid: 23 min. 25 sek.)
  2. Afsnit – kan ses lige her (tid: 20 min. 42 sek.)
  3. Afsnit – kan ses lige her (tid: 19 min. 07 sek.)
  4. Afsnit – kan ses lige her (tid: 21 min. 46 sek.)
  5. Afsnit – kan ses lige her (tid: 22 min. 47 sek.)
  6. Afsnit – kan ses lige her (tid: 23 min. 12 sek.)
  7. Afsnit – kan ses lige her (tid: 21 min. 13 sek.)
  8. Afsnit – kan ses lige her (tid: 21 min. 18 sek.)
  9. Afsnit – kan ses lige her (tid: 21 min. 26 sek.)
  10. Afsnit – kan ses lige her (tid: 25 min. 10 sek.)
  11. Afsnit – kan ses lige her (tid: 23 min. 55 sek.)
  12. Afsnit – kan ses lige her (tid: 25 min. 55 sek.)
  13. Afsnit – kan ses lige her (tid: 22 min. 54 sek.)
  14. Afsnit – kan ses lige her (tid: 18 min. 45 sek.)
  15. Afsnit – kan ses lige her (tid: 22 min. 54 sek.)
  16. Afsnit – kan ses lige her (tid: 22 min. 40 sek.)
  17. Afsnit – kan ses lige her (tid: 25 min. 26 sek.)
  18. Afsnit – kan ses lige her (tid: 21 min. 36 sek.)
  19. Afsnit – kan ses lige her (tid: 23 min. 00 sek.)
  20. Afsnit – kan ses lige her (tid: 19 min. 06 sek.)
  21. Afsnit – kan ses lige her (tid: 22 min. 05 sek.)
  22. Afsnit – kan ses lige her (tid: 23 min. 59 sek.)
  23. Afsnit – kan ses lige her (tid: 26 min. 15 sek.)
  24. Afsnit – kan ses lige her (tid: 21 min. 39 sek.)

Medvirkende i Bamses Julerejse

  • Lars Bom spiller Bamse
  • Brian Patterson spiller Kylling
  • Joan Bentsen spiller Ælling
  • Søren Hauch-Fausbøll spiller Drillenissen
  • Alberte Winding spiller Luna
  • Aske Bentzon spiller Aske
  • Ulrik Cold spiller Julemand

Hallo, det er jul

Hallo, det er jul – læs mere om familiejulekalenderen her

DR-julekalenderen Hallo, det er jul blev sendt i 1995. Julekalenderen er en viderebygning af DR-julekalenderen Jul i Gammelby, der var et stort hit blandt seerne. Hallo, det er jul foregår 70 år efter Jul i Gammelby, umiddelbart efter Anden Verdenskrig. Industrialiseringen er for alvor begyndt i Gammelby, og det betyder forandring for folk i byen. Byen har nu både en jernbanestation, en postbutik, et avistrykkeri, et elværk og en telefoncentral med 25 abonnenter. Beboerne i Gammelby diskuterer også moderne emner såsom kvindefrigørelse og demokrati.

I Hallo, det er jul møder man kapitalisten Baron von Gullash. Da han ankommer til Gammelby, svirrer rygterne. Hvad vil han i Gammelby? Baron von Gullash overtager snart træskomagerens værksted. Her vil han modernisere ved at indføre et samlebånd. Byen har allerede en træskomager, så kan han overleve, hvis Baron von Gullash skaber en fabrik? Baronen anskaffer sig hele tiden nye moderne apparater, der undrer byen beboere. Han skaffer blandt andet en grammofon, WC med træk-og-slip og et elektrisk rengøringsapparat.

Hovedpersonen i julekalenderen er Lise Jensen, der er træskomagerens datter. Hun bliver særligt påvirket af hendes fars kamp for at tjene penge, efter Baron von Gullash’ ankomst til Gammelby.

En gammeldags julekalender

I Hallo, det er jul møder man også Amalie Nielsen, der er centralmutter. Hun lytter til alle byens samtaler, så hun ved altid, hvad der sker i byen. Byens to nisser, Mette og Mikkel, er ikke vilde med industrialiseringens forandringer. Mette og Mikkel bryder sig især ikke om, at Baron von Gullash bruger sin magt til at ramme hårdtarbejdende håndværkere. Nisserne blander sig derfor i baronens moderniseringsplaner. Byens børn kæmper mod baronen ved at holde et protestmøde. De voksne i byen mister også langsomt tålmodigheden med Baron von Gullash.

Hallo, det er jul foregår i 1920erne. Hallo, det er jul er optaget i friluftsmuset Den Gamle By i Aarhus. Julekalenderen er aldrig blevet genudsendt. Hvert afsnit af Hallo, det er jul starter med, at Søren Ryge fortæller en historie om perioden, julekalenderen foregår i. Historierne har alle en betydning for Søren Ryges egen barndom.

Birgit Sadolin spiller centralmutter Amalie Nielsen, og Anders Peter Bro spiller reporteren Jakob Laursen. Peter Reichhardt spiller sætternissen Mikkel og Gunvor Reynberg spiller telefonnissen Mette. Jarl Forsman spiller fabriksejeren og kapitalisten Baron von Gullash. Henrik Weel spiller træskomageren Lars Jensen, og Marie Sjøgreen Hviid spiller hans datter, Lise Jensen.

 

Nissebanden i Grønland

Nissebanden i Grønland – læs om julekalenderen her

DR-julekalenderen Nissebanden i Grønland er den julekalender, som DR har sendt flest gange. Hele fem gange, har de vist den. Første gang var i 1989 og siden er den blevet genudsendt i 1993, 2002, 2011 og 2016. Det er ikke uden grund, at julekalenderen er blevet sendt så mange gange. Nissebanden i Grønland er nemlig populær hos både store og små, da den er spækket med godt julehumør.

I Nissebanden i Grønland sender Agent A-38 den hemmelige Nissebande afsted til Grønland i en ballon. De skal hjælpe julemanden, mens han leder efter to magiske stjernesten. De magiske stjernesten er så kraftfulde, at den, der slår stenene mod hinanden, kan ønske sig hvad som helst i verden. Derfor er det vigtigt, at stenene ikke ender i de forkerte hænder. Julemandens mission er at finde stenene, så han kan destruere dem. Nissebanden skal klare julemandens forberedelser til julen, men de ved ikke, hvorfor julemanden er rejst afsted. For at overleve i det kolde Grønland må nisserne lære at fiske gennem isen, at køre med hundeslæde og at fange sæler.

I Nissebanden i Grønland vil købmanden Fiffig-Jørgensen fra Holme-Olstup gerne have, at julemanden flytter til hans by. Fiffig-Jørgensen ønsker nemlig at Holme-Olstrup skal blive berømt i hele verden. Hvis julemanden bor i Holme-Olstup, vil det tiltrække turister fra nær og fjern, og det vil kunne mærkes i købmandsbutikken. Han stjæler derfor alle julemandens breve. Det lykkes dog agenten A-38 at sende julemandens breve til Nissebanden, der er i Grønland. Fiffig-Jørgensen tager derfor til Grønland for at få julemanden til Holme-Olstrup.

En hyggelig flok nisser

I Nissebanden i Grønland møder man en række gengangere fra den første julekalender om Nissebanden. Banden består af grød- og pulternissen Lunte, kræmmernissen Gemyse, skibsnissen Skipper, og slotsnissen Hr. Andersen. Ung- og skovnissen Puk er den nye nisse i flokken, som ved et tilfælde kommer med på rejsen til Grønland. Her viser hun dog hurtigt, hvad hun kan som nisse. A38 optræder igen som nisseagent.

Julekalenderen foregår dels i en klippegrotte og i julemandens værksted, men også i det natursmukke Grønland. Nissebanden i Grønland foregår også i Holme-Olstrup, hvor købmanden Fiffig-Jørgensen lægger skumle planer.

Flemming Jensen medvirker i Nissebanden i Grønland som den grødglade nisse Lunte, mens Kirsten Peüliche spiller Gemyse. Arne Hansen spiller den ældste nisse Hr. Andersen og Finn Nielsen spiller skibsnissen Skipper. Hans Dal spiller agent A-38 og Ann Hjort medvirker som ungnissen Puk. Rollerne som de snedige Hr. og Fru Fiffig-Jørgensen bliver spillet af Christoffer Bro og Therese Damsholt.

Kendte sange fra Nissebanden i Grønland

  1. Nu’ det jul (titelsangen)

  1. Vi er Nissebanden
  2. Ballonsang
  3. Risengrødssang
  4. Risengrødsrap
  5. Hundeslædesang
  6. Legetøjsmaskinesang
  7. Sangen om Luffe
  8. Isbjerge

Medvirkende skuespillere i Nissebanden i Grønland

  • Flemming Jensen spiller Lunte
  • Kirsten Peüliche spiller Gemyse
  • Finn Nielsen spiller Skipper
  • Ann Hjort spiller Puk
  • Arne Hansen spiller Hr. Mortensen
  • Malik Niemann spiller Inuk
  • Christoffer Bro spiller Fiffig-Jørgensen
  • Terese Damsholt spiller Fru. Fiffig-Jørgensen
  • Hans Dal spiller A-38
  • Poul Bundgaard spiller Sognerådsformand
  • Benny Hansen spiller sognerådsmedlem
  • William Kisum spiller sognerådsmedlem
  • John Martinus spiller sognerådsmedlem
  • Henrik Koefoed spiller Hansen
  • Tom McEwan spiller Hansen
  • Johannes Therkelsen spiller Inuks bedstefar
  • Henrik H. Lund spiller Julemanden
  • Torben Hundahl spiller Julemandens stemme
  • Lasse Lunderskov spiller Flyveledernisse
  • Per Pallesen spiller Skorstensfejer
  • Marianne Flor spiller Olga, nabo
  • Johan Davidsen spiller Postbud
  • Jens Therkelsen spiller Spillemand
  • Hans Sigurdsen spiller Spillemand
  • Niels Danielsen spiller Julemanden

Andre Julekalendre i denne serie

Cirkus Julius

Cirkus Julius – læs om den farverige julekalender her

I DR-julekalenderen Cirkus Julius fra 1988 følger man cirkusdirektøren, hans datter Angelina og deres alt-mulig-mand. Det har været en barsk sommer for Cirkus Julius, da tilskuertallene har været rekordlave. De andre artister i cirkusset er faldet fra, i takt med at tilskuertallene er dalet. Familien fra Cirkus Julius har derfor brug for et sted, hvor de kan overnatte vinteren over. Cirkus Julius skal øve deres cirkusnumre, så næste års cirkus kan blive en bragende succes.

Men det er slet ikke så let. Direktøren og hans datter i Cirkus Julius har nemlig mistet deres telt. Cirkusdirektøren, Angelina og alt-muligt-manden kan heller ikke overnatte på den gård i Jylland, som de normalt bor på om vinteren. Derfor søger de til Odense, hvor direktørens fætter heldigvis ejer en tidligere sukkerfabrik. Her sover de og øver sig på de kunster, de skal vise i deres cirkus det kommende år. Cirkusfamilien har også en hvid kanin, en gris og en gorilla ved navn Brutalis med sig til sukkerfabrikken i Odense.

Undervejs i julekalenderen opdager de dog, at de ikke har råd til at betale huslejen. Mens de forsøger at skaffe penge, bliver de hele tiden drillet af nisserne, der bor i sukkerkogeriets kedler. Skurken i julekalenderen er den strenge Ebba Dagny Blommenfeldt, der elsker at følge regler. Hun forsøger at få cirkusfamilien smidt langt væk fra sukkerfabrikken i Odense.

En særlig julekalender

Cirkus Julius blev sendt i 1988, men den er aldrig blevet genudsendt.  Julekalenderen var ellers ganske særlig, da afsnittene blev optaget den samme dag, som de skulle sendes i tv om aftenen. Det betød, at seerne kunne komme med forslag til julekalenderens sange og replikker. De vers, som seerne foreslog, blev en del af de sange skuespillerne sang i julekalenderen. Manuskriptforfatteren Martin Miehe-Renard kunne også inddrage seernes kommentarer i dagens afsnit. Den eneste undtagelse var, at alle klip med nisserne, var optaget på forhånd i DRs studie i Aarhus. Alle andre klip i Cirkus Julius blev optaget i Odense, hvor julekalenderen også foregår.

I rollen som cirkusdirektøren Papa Baldoni er Hugo Øster Bendtsen. Annegine Federspiel spiller hans datter, linedanseren Angelina. De to skuespillere udfylder flere roller i serien, da Bendtsen også spiller drillenissen Fennikel, mens Federspiel spiller drillenissen Ingefær. Henrik Svane spiller alt-muligt-manden Secco, mens Henrik Broni spiller den venlige gorilla Brutalis. Den strenge Ebba Dagny Blommenfeldt bliver spillet af Lisbeth Gajhede.

Kalenderkavalkade

Kalenderkavalkade – 25 år med DR-julekalendere

I 1987 havde DR sendt julekalendere i hele 25 år. Det blev fejret med Kalenderkavalkaden. DR viste hver eneste dag i december et helt afsnit fra en af de tidligere julekalendere. Afsnittet blev vist lige efter årets julekalender, som var en genudsendelse af Torvet fra 1981.

I Kalenderkavalkaden fik seerne blandt andet et gensyn DRs allerførste julekalender Historier fra hele verden, som blev sendt i 1962. Julekalenderen havde blandt andet dukker og kludeklip med historier om lande fra hele verden. DRs første julekalender bestod kun af 23 afsnit, så der blev ikke sendt julekalender juleaften. Det blev dog ændret året efter, hvor julekalenderen bestod af 24 afsnit, som vi også har i julekalendere i dag.

I julekalenderen Kender du decembervej fra 1967 mødte seerne Morten og hans to dukker Jakob og Ulla. Dukkerne møder Magnus Tagmus, da de er ude og lede efter en ny vogn til Mortens tog. I Kalenderkavalkaden fik DRs seere også et gensyn med julekalenderen Hos Ingrid og Lillebror fra 1971. Her tæller Ingrid og dukken Lillebror ned til jul, mens de klipper julepynt, bager julekager og fortæller historier.

Hyggelige julekalendere

I 1973 og 1974 sendte DR de hyggelige julekalendere Vinterbyøster og Jullerup Færgeby, der begge er spillet med dukker. De blev også vist i Kalenderkavalkaden. Vinterbyøster er en julekalender om familien Caramella fra Cirkus Caramella, der bor i stationsbyen Vinterbyøster hver december. Den spændende cirkusfamilie passer dog ikke lige ind i Vinterbyøster. I Jullerup Færgeby følger man børnene Anton, Kaja og Knud, som bor i fyrtårnet i færgebyen Jullerup Færgeby.

Kalenderkavalkaden vise også Julekalenderen Jul i Gammelby. Den blev for første gang sendt i 1979. Serien blev spillet med rigtige mennesker i stedet for dukker. Jul i Gammelby handler om en købmand i Gammelby, hvis fragtskib Haabet ikke er vendt hjem. Han aflyser julefesten, hvis Haabet ikke vender hjem, en det vil julenisserne og købmandens børn ikke tillade.

I 1984 sendte DR Nissebanden, som blev en stor seersucces. Senere fulgte Nissenbanden i Grønland og Nissernes Ø. I Nissebanden følger man nisserne Lunte, Gemyse, Pil, Skipper og Hr. Mortensen, der leder efter julemandens gode humør. Disse julekalendere var også en del af kalenderkavalkaden.

Kalenderkavalkaden i 1987 sluttede med et afsnit fra julekalenderen Jul på Slottet fra 1986. I Jul på Slottet kæmper kongen og prinsesse Miamaja for at betale kongerigets gæld, så der kan blive fred i kongeriget. I de 25 år DR havde sendt julekalendere, skete en stor udvikling. Julekalenderne gik fra at være med dukker til at have rigtige mennesker og storslåede kulisser.

DRs Kalenderkavalkade viste, hvor stort et fremskridt, der skete fra 1962 til 1987. I disse år skiftede julekalenderne fra primært at vise dukker til at vise mennesker og komplicerede teaterkulisser.