Theo og Den Magiske Talisman

Theo og Den Magiske Talisman er lavet af Danmarks Radio og bliver vist for første gang i december 2018. Den handler om en nørdet dreng ved navn Theodore, som bliver mobbet i skolen. Hans eneste rigtige ven er hans morfar. Derfor tager det også hårdt på ham, da morfaren falder om i starten af december og dermed ender i livsfare.

I Theo og Den Magiske Talisman stifter vi bekendtskab med både almindelige mennesker og en masse eventyrvæsener. Disse har hjemme i Thannanaya, som er en slags parallelverden, som alle mennesker skal igennem, når de dør. Det er et rige, som Theo og hans morfar har opdigtet – det tror Theo i hvert fald selv. Pludselig får han dog mulighed for at besøge riget med hjælp fra en magisk talisman. Det gør han i et forsøg på at hente sin morfar tilbage, før han når porten til døsriget. I Thannanaya får han naturligvis masser af både spændende og farlige oplevelser på sin færden. Det er disse, der er omdrejningspunktet i Theo og Den Magiske Talisman.

En rejse ind i Thannanaya

Julekalenderen er et moderne eventyr for hele familien. Den er inspireret af fortællinger som Narnia og Brødrene Løvehjerte, hvor fantasi også pludselig bliver til virkelighed.

På sine rejser ind i Thannanaya får Theo selskab af klassens nye pige, Simone. Hun bor på børnehjem, fordi hendes forældre er omkommet i en trafikulykke. Theo er på udkig efter én, han har kær i Thannanaya, og det samme gælder Simone. Også hun har et ønske om at bringe nogen tilbage til livet. Derfor drager hun i Theo og Den Magiske Talisman på eventyr i riget bag stjernerne sammen med den upopulære Theo.

Skuespillerne i Theo og Den Magiske Talisman

I Theo og Den Magiske Talisman møder vi Kian Lawson-Khalili, som spiller Theo og Safina Coster-Waldau som Simone. For begges vedkommende er Theo og Den Magiske Talisman deres skuespillerdebut. Morfaren spilles af Bjarne Henriksen, og Maria Rossing spiller Theos mor. Hun ville ønske, at Theo fik nogle venner på sin egen alder.

Nicolas Bro spiller Træmanden, som vogter indgangen til Thannanaya, og Jens Andersen spiller Faunen, som vi også møder i Thannanaya. Sarah Boberg, som tidligere har været med i julekalenderen Absalons Hemmelighed, er ligeledes at finde på rollelisten. Også Jens Jacob Tychsen medvirker i Theo og Den Magiske Talisman.

Theo og Den Magiske Talisman byder dermed på både kendte og nye skuespillere. Den ruller over skærmen første gang den 1. december klokken 19.30 på DR1.

Kendte sange fra Theo & Den Magiske Talisman

Mads Langer stod for titel melodien til DR1s nyproduktion. Mads Langer er ikke helt ny ud i og lave titelsangene til julekalendre, han lavede også titel sangen til Tvillingerne og Julemanden

Medvirkende skuespillere i Theo og Den Magiske Talisman

  • Kian Lawson-Khalili spiller Theo
  • Safina Coster-Waldau spiller Simone
  • Maria Rossing spiller Helene
  • Jens-Jacob Tychsen spiller Thomas
  • Bjarne Henriksen spiller Morfar Harald
  • Dag Malmberg spiller Otto
  • Eva Klie Rubow spiller Alma
  • Peter Zandersen spiller Bjørn
  • Benedikte Hansen spiller Karen
  • Nicolas Bro spiller Træmanden
  • Jens Andersen spiller Faunen
  • Josephine Raahauge spiller Børsten
  • Amelia Höy spiller Hidkalderen
  • Ulver Skuli Abildgaard spiller Strobrygger
  • Mercedes Claro Schelin spiller Berg-Gry
  • Amanda Collin spiller Oraklet
  • Sarah Boberg spiller Thanna
  • Steen Schytte spiller Forældre til luciaoptog
  • Lars Hvid Malmquist spiller Onkel
  • Max Tranberg spiller Mads Christian
  • Laura Allen Müller Smith spiller Julie – Skolelærer
  • Viktor Lykke Clausen spiller Jens MCs ven 1
  • Sylvester Willaume Fobian spiller Jens MCs ven 2
  • Axel Klie Rubow spiller Jens Mcs ven 3
  • Søs Sif Thiele spiller Kvindelig læge
  • Mikkel Fønsskov spiller Peter – Helenes medvært
  • Lars Hvid Malmquist spiller Onkel (afsnit 23)

Den Anden Verden

Den Anden Verden blev sendt på DR1 i december 2016. Her følger vi de 16-årige tvillingesøstre Anna og Sara, som er to teenagere på vej ind i de voksnes verden. De elsker at lave teater, og tilbringer derfor meget tid på den lokale teaterscene. Men den ene tvilling, Sara, havner i en eventyrverden befolket med alle de kendte figurer fra Brødrene Grimms Eventyr. Her bliver hun også forelsket i en flot prins.

 

Tvillingepigerne, som vi møder i Den Anden Verden, er hinandens modsætninger. Sara er rebellen, som er klar til at blive voksen og møde kærligheden. Derfor er det heller ikke mærkeligt, at det er hende, som via en ulykke havner i eventyrverdenen. Anna er mere jordnær og er stadig mest tryg under hendes mors vinge. Derfor taler hun også tit fornuft til Sara, ligesom deres mor prøver at gøre. Det kan være svært at blive voksen, hvilket mange børn vil kunne relatere til gennem julekalenderen.

I vores verden må Anna redde teaterforestillingen ved at tage Saras rolle i stykket, som er baseret på Brødrene Grimms eventyr. Mon det hele kan reddes og gå op i en højere enhed i Den Anden Verden? Det er i hvert fald lagt op til masser af spænding, julestemning og eventyr hele julekalenderen igennem.

Den Anden Verden er skrevet af Nikolaj Scherfig, Bo Hansen og Morten Dragsted. De er ikke grønne ud i juleeventyret, da de også har skrevet manuskript til Mikkel og Guldkortet og Jesus og Josefine.

Kendte og nye ansigter i Den Anden Verden

Den ene tvillingepige i Den Anden Verden, Anna, spilles af Fanny Leander Bornedal, som er datter til filminstruktøren Ole Bornedal. Den anden, Caroline Vedel, har også spillet med i flere store produktioner såsom Hjørdis og Mercur.

Vi møder også nogle af Danmarks største skuespillere i Den Anden Verden. Sofie Gråbøl spiller den onde Dronning i eventyrverdenen, som Sara træder ind i. Hun er besat af sin egen skønhed og føler sig truet af Saras ungdom, da hun selv er ved at blive ældre.

I Den Anden Verden finder vi også den folkekære Lars Brygmann, som spiller lokalteatrets scenograf i den virkelige verden, hvor Anna befinder sug. Han står altid klar med gode råd til de unge skuespillere på scenen.

Den Anden Verden henvender sig til de lidt større børn. Dem som kan sætte sig ind i kærlighedsintriger, det at blive voksen og skulle adskille sig fra sine forældre. Men så er du også garanteret masser af spænding og julehumor.

Tidsrejsen

I 2014 kunne du sammen med den 13-prige pige, Sofie, håbe på, at hendes forældre finder sammen igen. Det gør hun nemlig. De er blevet skilt sidste jul, og nu håber hun at kunne rejse tilbage i tiden og fikse det hele. Tidsrejsen blev sendt på DR1 i 24 afsnit og var instrueret af Kaspar Munk. Serien er skrevet af Poul Berg, som også har skrevet julekalenderen Absalons Hemmelighed fra 2006.

Den 1. december giver Sofies Farfar i Tidsrejsen en opfindelse, som kaldes en gyro. Han har nemlig brug for hendes hjælp til at fikse den. Hvis det lykkes dem, kan de nemlig rejse tilbage i tiden. Men i december begynder også en ny dreng i Sofies klasse, Dixie, som er lidt mystisk. For eksempel ved han flere ting om Sofie, som hun ikke kan forstå, at han ved. Han kender jo hende ikke. Eller gør han? Desuden er han meget interesseret i gyroen, mens han siger, at han forfølges af to agenter.

Sammen ender Dixie og Sofie i Tidsrejsen tilbage i 1984, hvor Sofie finder ud af, at Dixie kommer fra fremtiden. Men nu hvor Sofie er tilbage i fortiden, vil hun også gerne hjælpe hendes forældre. Hun vil nemlig gøre, så de ikke ender med at blive skilt.

Tidsrejsen fik en god modtagelse i 2014. Men flere var dog utilfredse med, at den eneste kristne i serien blev fremstillet som en klam fyr, som ikke tror på videnskaben. Det var der flere politikere, som var ude at kritisere. Ellers fik Tidsrejsen ros for at behandle hele dilemmaet omkring børn og skilsmisse og det svære ved det.

Skuespillerne bag og modtagelsen af Tidsrejsen

Den 13-årige pige, Sofie, spilles af Bebiane Ivalo Kreutzmann. Hun har grønlandske rødder og har været med i serier som Lærkevej, Limbo samt optrådt på Det Kongelige Teater. Dixie spilles af Hannibal Harbo Rasmussen, som du måske kan genkende fra Pendlerkids fra Ramasjang. Det er altså to erfarne børn, der spiller sammen i Tidsrejsen.

Andre erfarne danske skuespillere finder du også i Tidsrejsen. Se blandt andet Stine Stengade og Kurt Ravn som en af de onde agenter og Søren Pilmark som karakteren Sølvræven.

Julekalenderen er henvendt til lidt større børn, som kan sætte sig ind i Sofies situation som skilsmissebarn. Men er du eller dit barn til masser af action, tidsrejser og julestemning? Så er Tidsrejsen den rigtige julekalender at sætte tænderne i i december.

Julestjerner

Julestjerner blev vist på DR1 i 2012 som årets julekalender. Julekalenderen handler om cykelpigen, den 13-årige Sus, som lige er flyttet til den lille by, Brorfelde, for at bo i et gartneri. Hun savner sin BMX-hold hjemme i storbyen og vil helst ikke flytte nogen steder hen. Hendes far er lige blevet fyret fra et køkkenfirma, og hendes mor kan føde når som helst. Der er altså store forandringer på vej for teenageren Sus.

I Brorfelde sker der pludselig mystiske ting i december måned. En ny stjerne dukker op på himlen, den dag Sus’ familie flytter til byen. Det forårsager mange forandringer for især byens grevinde og betjenten Bjarne, som er Julestjerners skurke.

I Julestjerner bliver Sus venner med to andre børn, Bob og Tom. Bob er en amatørastronom, som elsker at kigge på stjernehimlen i det store teleskop i byens gamle observatorium. Tom er god til maskiner og bor sammen med sin mor, som er byens lastbilsmekaniker. Ellers støder Sus ind i mange andre borgere fra byen, såsom søstrene Mormor, diverse nisser, en sherif og ikke mindst en grum grus-grevinde. Det hele ender med en stor opsætning af julemusicalen ’Soul Jul’. Her får vi som seere lov at se alle de store sangere på rollelisten i deres rette element. Julestjerner handler altså både om de stjerner, vi se hver nat på himlen. Men også de sangstjerner som synger masser af sange i serien.

Julekalenderen Julestjerner er instrueret og skrevet af Michael Wikke og Steen Rasmussen, mens musikken er komponeret af Poul Halberg. Den er produceret af Sven Clausen og blev optaget rundt omkring på Sjælland.

Store stjerner i Julestjerner

På rollelisten finder du nogle af Danmarks største stjerner inden for musikken og skuespillet. I Julestjerner finder du kendte ansigter som Szhirley, Birthe Neumann, Rasmus Bjerg, Caroline Henderson og Troels Lyby. De tre hovedroller blandt børnene bliver spillet af henholdsvis Martine Hjejle, Igor Svideniouk og Sebastian Teschemacher. Måske kan du genkende Martine Hjejle fra serien Lykke?

Julestjerner er lidt anderledes, fordi den sendes i 25 afsnit og ikke de gængse 24, som vi er vant til. Det er fordi, den store julemusical bliver afholdt julemorgen, den 25. december. Her skal hele byen samles for at lytte til musikken og se optrinnet.

Julekalenderen er for lidt større børn, som kan sætte sig ind i venskaber og forandringer i familien sammen med julemusikken. Julestjerner er lige noget, som familien kan samles om hver dag i december.

 

Kendte sange fra Julestjerner

  1. Stjernestøv (som du kan se lige oven for)
  2. Souljul
  3. Se En Stjerne
  4. On The Road To Jul
  5. Hey Do
  6. Jul Hele Året
  7. Holbæk
  8. Blomsterland

Medvirkende skuespillere i Julestjerner

  • Rasmus Bjerg spiller John
  • Szhirley spiller Maria
  • Martine Hjejle spiller Sus
  • August Egholm spiller Bob
  • Sebastian Teschemacher spiller Tom
  • Troels Lyby spiller Big J
  • Birthe Neumann spiller Vera
  • Caroline Henderson spiller Kim
  • Jimmy Jørgensen spiller Petersen
  • Daimi Gentle spiller Kirsten
  • Vigga Bro spiller Kis
  • Steen Stig Lommer spiller Bjarne
  • Philip Stilling spiller Mikkel
  • Chapper spiller Pallesen
  • Annika Aakjær spiller Piil
  • Dick Kaysø spiller Børge
  • Thomas Mørk spiller Skoleinspektør
  • Steen Rasmussen spiller Fortæller / Diesel, trucker
  • Marie Hammer Boda spiller Natasja
  • Lars Ranthe spiller Bent
  • Lene Maria Christensen spiller Linda
  • Jytte Abildstrøm spiller P.O.
  • Nicolas Bro spiller Bingo
  • Michael Carøe spiller Rocko
  • Henrik Koefoed spiller Personalechefen
  • Simone Tang spiller Unge Vera
  • Michael Wikke spiller Fortæller
  • Lene Andersen spiller Lærerinden

Sebastians Jul

I Sebastians Jul møder vi Sebastian Klein. En folkekær TV-vært, der er kendt for flere børneprogrammer. Denne julekalender blev i 2010 vist på DR1 og igen i 2014. En succes, der byder på masser af lærdom om dyr. Den minder på ingen måde om andre traditionelle julekalendere, hvilket gør den charmerende. Sebastian Klein er skarp, troværdig og utrolig velformuleret.

I denne julekalender, Sebastians Jul, flytter Sebastian ind på en gård. Her skal han i løbet af julekalenderens 24 afsnit passe en masse dyr. Han bor i et karlekammer, som han deler med Herkules, der er en lille mus. Der er hele tiden nye arbejdsopgaver. Børnene får at se, hvordan man tager sig af de mange dyr. Og Sebastian, der før har medvirket som vært i dyreprogrammer, lærer fra sig.

Hver morgen er der en ny opgave til han i julesokken. Det er spændende at se, hvad han nu vågner op til. Det er både grise, der skal have lavet en helt ny indhegning og heste, der skal have sko på. Og så skal han jo også gøre sig klar til jul. Julemaden laver ikke sig selv. Sebastians Jul er optaget på Dansk Landbrugsmuseum. Det ligger på den gamle herregård, Gammel Estrup, som ligger på Djursland i Auning.

En spændende og ikke mindst lærerig julekalender, som har flere elementer i spil. Den har jul, hygge, landbrug og en dragende fortæller. Den holder hele vejen og kan ses af både de helt små børn samt de ældre.

Overlegen fortæller-præstation af Sebastian Klein

Navnet Klein er ikke helt ukendt i dansk TV. Sebastian Klein er søn af Jesper Klein, der medvirker i Pyrus, som også er en julekalender. Ud over det er Sebastian naturinteresseret og har været vært på flere programmer i denne genre. Blandt andet i Martin og Ketil. Det er ham selv og Lars Ostenfeld, der har skrevet manuskriptet til Sebastians Jul. Og det er faktisk udelukkende Sebastian, der er medvirkende. Det forudsætter en stærk vært, der forstår at underholde. Det må man sige, at han i den grad formår. Til UG.

Ser man med de briller, at en julekalender skal uddanne og gøre klogere, er den et hit. Den kan noget, som man ikke får med en traditionel nisse-julekalender. Miljøet på den gamle gård gør det hele troværdigt, og den har en helt særlig stemning over sig.

Pagten

DRs julekalender fra 2009, Pagten, satte ny kurs for tematikker i julekalendere. Fra at handle om julehyggeri, gaver og nisser planter den masser af spørgsmål hos seerne. Den handler i den grad om dagens Danmark og socialrealisme. Om at stå sammen, være venner og værdsætte sammenhold. Faktisk var DR så begejstrede for den, at de valgte at genudsende den igen i 2013 på DR1.

I Pagten møder vi drengen Malte, som møder en nisse ved navn Lyda. Hendes familie er i fare på grund af en ond isheks. Hun vil fryse nisserne og have magten over deres verden. Men Pagten afholder hende fra at gennemføre det. Malte og Lyda må sammen igennem en masse svære prøver for at lykkes. Men de kan ikke klare det alene og får selskab.

Igennem de 24 afsnit får vi et indblik i, hvorfor det handler om at holde sammen. Hvorfor venner er guld værd. Og hvorfor man skal værdsætte de mennesker, der er omkring en og vil en noget godt. Det får Malte for alvor at føle. På godt og på ondt. Det lykkedes dem alle at få fingrene i Pagten, men isheksen får fat i den. Det bliver kamp til stregen, om de når at få optøet den og alt udslettet.

Masser af unge talenter bag

Den unge Malte spilles af Benjamin Engell, og Lyda spilles af Karla Løkke. De to viser masser af talent og stort skuespil. Det er uden tvivl de to bærende kræfter, men de bliver godt komplimenteret af mange andre. På listen over skuespillere finder vi også Lars Ranthe og selveste Laus Høybye fra Krummerne. En særdeles velbevandret herre i børnefilm.

Julekalenderen er optaget i København og er instrueret af Jesper W. Nielsen. Maya Ilsøe har skrevet manuskriptet, og DR har fået æren af at vise den. Både billeder og fortælling er i høj klasse. Det er en produktion, hvor der er kælet for de mindste detaljer. Og hvad angår skuespillere må man også tilføje, at de har fundet et godt crew under castingen. Pagten egner sig både til de helt små, men også til de lidt ældre børn og til barnlige sjæle. Voksne kan sagtens lade sig underholde, da der er undertoner, der perspektiveres til det virkelige liv.

Shane viser jul i Gammelby

Egentlig stammer Shane viser jul i Gammelby fra 1979, hvor Jul i Gammelby blev vist på DR1 for første gang. Siden da er den blevet genudsendt i 1983, 1994 og altså i sin form som Shane viser jul I Gammelby i 2009. Den er optaget i Den Gamle By i Aarhus og skulle forestille at finde sted tilbage i 1950’erne. Grunden til at den hedder Shane, er, at den blev vist af Shane Brox. Præcis som Poul Thomsen gjorde det i den ældre version som optakt. Her i 2009 blev den vist på børnekanalen DR Ramasjang.

Shane Brox er en særdeles kreativ type, som indledte udsendelsen med at klippe og klistre julepynt. Serien varer naturligvis 24 afsnit, og den giver et godt indblik i julen dengang. Det var faktisk først i 1950’erne, at juletræet fik sit indtog i de danske hjem. Sådan for alvor. Og det var i denne tid, der blevet skrevet masser af julesalmer, som vi kender dem i dag.

Shane viser jul i Gammelby handler om, at borgmesteren i Gammelby ikke vil holde den årlige julefest. Til indbyggernes store ærgrelse. Han har kun ét for øje. Nemlig om skibet Håb kommer hjem før jul med friske forsyninger. Og meget tyder ikke på, at det når hjem, da man ikke har hørt fra det i flere måneder.  Hele situationen skaber en dårlig stemning i byen, som to børn forsøger at ændre på. Mads og Mette får hjælp af nisserne og får folket i byen i bedre humør. I et rigtigt julehumør. Og med drillenisser på deres side får de held i sprøjten med at få deres julefest.

Stjernespækket cast

Ud over den kreative vært, Shane, som Shane viser jul i Gammelby tager navn efter, er der mange på cast-listen. Men det er de ældre af slagsen, som har medvirket i gamle danske film. Borgmesteren spilles af Lars Lohmann, og borgmesterfruen spilles af Lene Maimu. Nissefar er den velkendte Ove Sprogø, som er bedre kendt som Egon Olsen fra Olsenbanden. Også Poul Glargaard og Birthe Mariat har fundet vej til skuespillerlisten.

Det er Hans Christian Ægidius, der har skrevet den samt instrueret og komponeret musik. Har du ikke set Shane viser jul i Gammelby, er der rig mulighed for, at den skulle komme igen en dag. Den er blandt de mest viste på TV med sine tre genudsendelser og i alt fire visninger.

Julefandango med Sigurd Barrett

Den evigt folkekære sanger Sigurd Barrett underholdt i 2008 med Julefandango med Sigurd Barrett. Det var uden tvivl en populær julekalender, der blev sendt på DR1. De mindste var helt vilde med den, da de selv kunne komme med ønsker. Julefandango med Sigurd Barrett bestod i, at Sigurd spillede de sange, de mindst ønskede. Med masser af julestemning og juletoner underholdt han på bedste vis.

Havde man som barn lyst til at skrive ind med en lille julehilsen, ville den blive læst op. Kun for de heldige, naturligvis. Det var børn fra hele landet, der kunne ønske. Og frem fandt Sigurd sin egen papkalender, som var Jullerup Færgeby fra 1974. Sådan udspillede julekalenderen sig. Tæt på seerne.

Den fik ligesom inddraget de små, så de følte, at det var med. Det var en af de udsendelser, hvor man havde et håb om at komme med. Og man glædede sig til næste dag, hvor man måske fik chancen for at ønske et nummer.

Sigurd Barrett og her Julefandango med Sigurd Barrett viser meget godt, hvem Sigurd er som person. En performer, der lever gennem musikken og får børnene med. Han har en særlig appel, der er utroligt populær og tiltalende. Derfor lykkedes han så godt med den prægtige julekalender, der er for de små.

Bag om Sigurd Barrett

Han er om nogen en multikunstner. I Julefandango med Sigurd Barrett giver han i den grad prøver på sine egenskaber. Han er født i 1967 og har siden da gjort sig som pianist, komponist, forfatter og ikke mindst TV-vært. Det er især børnene, han har formået at tiltrække. Med sine mange optrædener er han særdeles velbevandret på de skrå brædder. Og så har han faktisk komponeret hele fire musicals.

Hovedpersonen i Julefandango med Sigurd Barrett er også kendt fra Sigurds Bjørnetime. Og man må sige, at denne julekalender læner sig op ad det, han ellers kender så godt til. Han har fem børn og har virkelig børnetække. Med sine mange talenter har han formået at skabe sig et stort navn. Så stort at DR valgte at hyre ham til at stå for Julefandango med Sigurd Barrett. Bestemt ikke nogen dårlig idé, viste det sig.

Jul i Svinget

Ser og hører du julekalenderen Jul i Svinget i sin oprindelig form, vil det lyde norsk. Den udkom i Norge i 2006, men blev året efter i 2007 sendt på DR1. Nu med danske stemmer. Den finder sted i Norge i den lille by, der hedder Svinget. Ganske som navnet antyder. En hyggelig julefortælling, der byder på masser af sne og sjov for børn og barnlige sjæle.

I Jul i Svinget følger vi Linus og søsteren Klara. De venter spændt på hver dag i december, hvor de får lov at åbne deres julekalender. En hjemmelavet en af slagsen, som er faderen Marvins kreation. Da Marvin er en rigtig opfindertype og holder af at finde på sjove ting, er det altid spændende. Der gemmer sig på masser af overraskelser i julekalenderen, og det er dem, vi følger i 24 dage.

Ude midt i ingenting finder Jul I Svinget sted. Et lille landsbysamfund, hvor der kun er lige det, man skal bruge. Men der sker bestemt sjove ting og sager i Marvins hjemmelavede kalender. Og børnene er helt vilde med det. Det er på ingen måder, som man forventer det. Altså de ting, der gemmer sig bag hver dags kalenderlåge. Forvent spøjse juleoptrin, spøg og skæmt samt sammenhold mellem børn.

Bag kulisserne

Da Jul i Svinget finder sted i Norge med norske skuespillere, er der danske stemmer på. Kender man noget til norsk TV, byder den på flere kendte. Johan Vinde, Ole Boisen, Lars Mikkelsen og mange andre. Men i og med at den blev sendt i Danmark, skulle der naturligvis danske stemmer til. Det var især den høje billedkvalitet, der fik DR1 til at adoptere den. Det samme valgte de faktisk også at gøre i Holland i selvsamme år.

Bag de danske stemmer gemmer sig nogle mere eller mindre ukendte personer. Linus spilles af Sebastian Alstrup. Åsa tager form i Frederikke Bremerskov Kaysen, og Børre spilles af Jakob Fals Nygaard. Til sidst har vi Nure, der spilles af Niklas Holck.

Faktisk er fortællingen om Linus og vennerne ikke helt ukendt. Det er en fortsættelse til serien Linus i Svinget, som har samme karakter i hovedrollen. Igen en norsk produktion. Hvert afsnit underholder i ca. 30 minutter og er især velegnet til mindre børn. Rigtig god underholdning. Så god, at den var god nok til, at DR1 ville have den på dansk TV.

Snefald

I 2016 lavede norske NRK julekalenderen Snefald med originaltitlen Snøfall. I år 2017 blev Snefald vist som Danmarks Radios nye julekalender på DR1. I julekalenderen følger man den forældreløse Selma, som bor hos Ruth. Ruth er ikke begejstret for børn og venter mere eller mindre blot på, at Selma bliver sendt til en familie. Til gengæld har Selma en god ven i hendes hund, som hun går tur med og passer hver dag.

Selma bliver desuden venner med Hugo, som flytter ind ved siden af. Hugo tror fuldt og fast på Julemanden. Derfor opfordrer han Selma til at sende et brev til Julemanden og ønske sig en familie. Brevet flyver afsted og lander i byen Snefald. Det er her, julemanden bor. Fra Snefald spredes der juleglæde og kærlighed til menneskenes verden, Vu.

Den forsvundne lærling

Julemanden Julius’ søn – Albin – var Julemandens lærling. Han rejste imidlertid ind i menneskenes verden og valgte at blive dér – han blev nemlig forelsket. Senere fik han ovenikøbet et barn. Julemanden skal nu til at have sig en ny lærling, som han kan lære op i faget som julemand.

En dag finder Selma til Snefald. Her bliver hun gode venner med mange af børnene – og også mange af de voksne. Det viser sig, at Selma er Julemandens barnebarn, og da Julius forsvinder, bliver hun derfor også meget ked af det.

Julius’ sekretær er blevet sur over, at han ikke er blevet udnævnt som lærling. Derfor har han bortført julemanden og bedøvet ham med søvntåge. Han forsøger at få det til at se ud som om, Julius frivilligt har valgt at rejse. Det gør borgerne i Snefald både sure og kede af det. Selma tror dog ikke på, at han er rejst fra hende af egen fri vilje. For at få Julius tilbage og redde julen drager Selma og hendes nye venner fra Snefald derfor på en mission.

Prisvindende musik

NRKs julekalender vandt en del priser – blandt andet for musikken. Soundtracket blev komponeret af Henrik Skram, og den danske version af Selmas sang blev sunget af Christine Milton. Da julekalenderen rullede over de danske tv-skærme, var den naturligvis med danske stemmer. Den kunne imidlertid også ses med norske stemmer og danske tekster.

På rollelisten er Siri Skjeggedal som Selma og Trond Høvik som Julius. Jens Zacho Böye lagde stemme til sidstnævnte i den danske udgave, og Mikkel Boe Følsgaard klarede stemmen til Julius’ sekretær. Rebecca Guld lagde stemme til Selma.

Medvirkende skuespillere i Snefald

  • Selma: Siri Skjeggedal
  • Julius: Trond Høvik
  • Winter: Vidar Magnussen
  • Ruth: Kjersti Elvik
  • Pil: Kevin Haugan
  • Frida: Charlotte Myrset
  • Hugo: Even Aakre
  • Gertrud: Iselin Shumba Skjævesland
  • IQ: Johannes Joner
  • Yndis: Cecilie Mosli
  • Stål: Nils Jørgen Kaalstad
  • Kjeld: Håvard Lilleheie
  • Nora: Maria Bock

Danske stemmer

  • Selma: Rebecca Guld
  • Julius: Jens Zacho Böye
  • Winter: Mikkel Boe Følsgaard
  • Ruth: Louise Fribo
  • Pil: Sander Bøgvad Mikkelsen
  • Frida: Isabella Kjær-Westermann
  • Hugo: Emil Egedal Kristensen
  • Gertrud: Marie Tourell Søderberg
  • IQ: Finn Storgaard
  • Yndis: Katrine Falkenberg
  • Stål: Morten Hemmingsen
  • Kjeld, Hugos far: Allan Klie
  • Nora: Camilla Bendix