DR’s mest primitive julekalender

Julekalenderen ’Fru Pigalopp og juleposten’ er en af de mest primitive julekalendere, som DR har produceret. Julekalenderen blev sendt på DR i 1978. Det særlige ved denne julekalender er nemlig, at den udelukkende består af tegninger. Tegningerne er statiske, men de udskiftes løbende efter nogle sekunder. Mens seerne præsenteres for de nye tegninger, kan de lytte til den folkekære skuespiller, Ove Sprogø, oplæse fortællingen. Foruden at lytte til Sprogøs fortællerstemme, kunne seerne undervejs i julekalenderen høre sange sunget af Sprogø.

Historien i julekalenderen er oprindeligt fra en norsk børnebog med titlen ’Posten skal frem til jul, fru Pigalopp’. Forfatteren til til bogen og dermed også manuskriptet til julekalenderen er norske Bjørn Rønningen. Bjørn Rønningen har ligeledes skrevet og komponeret sange og musik til julekalenderen, mens tegneren Vivian Zahl Olsen har stået for julekalenderens visuelle del. Den danske oversættelse af den norske fortælling blev foretaget af filmfotografen Valdemar Christensen og Asger Pedersen.

Fru Pigalopp i Tusinddørshuset

I det store hus med navnet ’Tusinddørshuset’ bor fru Pigalopp. Når seerne så hende på tegningerne, blev de præsenteret for en livlig, ældre og kraftig dame. Fru Pigalopp bor alene, og hun får blandt andet sin tid til at gå med madlavning, male billeder og lave sjov med børnene, som ofte besøger hende. Der er dog noget, der ærgrer fru Pigalopp. Sidste år til jul, forsvandt alle hendes julekort i postsorteringen. Hun beslutter sig derfor for at hjælpe postermesteren i byen, Pakke. Hun bliver Pakkes juleassistance og bygger sin Harley-Davidson om til en postcykel. Fru Pigalopp er en snaksalig dame, og hun siger ikke nej til en sludder med de folk, hun møder på sin vej. Dette nedsænker hastigheden af posten betydeligt, og postmester Pakke må endnu en gang sande, at årets julepost ikke kommer ud til tiden.

Et tegn på udviklingen af danske julekalendere

DR har aldrig valgt at genudsende Fru Pigalopp og juleposten, og julekalenderen er derfor kun blevet vist én gang på dansk tv. Dog blev hele julekalenderen klippet, og genudgivet som en historie med titlen ’Fru Pigalopp og post-Harley’ på en grammofonplade af én times varighed. Fru Pigalopp og juleposten er et glimrende eksempel på, hvor meget danske julekalendere har ændret sig gennem tiden. DR producerede tidligere julekalendere med dukker, da det både var billigt og nemt. Ikke desto mindre må julekalenderen være den billigste og mest primitive julekalender til dato, og vi vil næppe støde på en julekalender i moderne tid med højtlæsning og faste billeder.

Kikkebakke Boligby fra DR’s monopoltid

Kikkebakke Boligby blev sendt i 1977 og genudsendt i 1985. Da julekalenderen rullede over de danske tv-skærme i december, var det i en tid med kun én tv-kanal – nemlig DR. DR’s monopoltid betød blandt andet, at kanalen ikke skulle konkurrere med andre kanaler om at tiltrække seere. Derfor blev det prioriteret at producere på den letteste og billigste måde. Det er blandt andet derfor, at karaktererne er dukker, og netop dukker var karakteristisk for børne-tv i 1970’erne. Manuskriptet i julekalenderen er skrevet ud fra den populære, danske forfatters, Ole Lund Kirkegaard, fortælling. Kikkebakke Boligby var Kirkegaards tredje dukkejulekalender – måske husker du de to andre ’Vinterbyøster’ og ’Jullerup Færgeby’? Idéen bag fortællingen om Kikkebakke Boligby var at tilføje noget galskab til de voksne karakterer. Kirkegaard var overbevist om, at det ville blive populært blandt børnene, at forældre ’skejede ud’.

Julekalender med stangdukker i en etagebygning

Foruden Kirkegaards medvirken i udformningen af julekalenderen bestod holdet bag tv-bearbejdelsen af den folkekære skuespiller, Jesper Klein, og den mangeårige dukkefører og -mester fra DR, Per Nielsen. Handlingen foregår i Boligby og nærmere bestemt i Kikkebakke, som er et etagehus. Kikkebakkes beboere er en blandet skare, og Kikkebakke Boligby skulle protrættere indbyggere og miljøet en provinsby i Danmark. Alle karaktererne spilles af stangdukker, og julekalenderens hovedkarakterer er børnene Freddy og Bertha. Det er Freddy og Berthas hverdag, seerne følger og oplever. Freddy og Bertha bruger blandt andet deres tid på at opfinde alverdens ting, men deres interesse for opfindelser kommer ikke fra fremmede. Deres far, Alfred, som seerne ligeledes møder i julekalenderen, er nemlig i gang med at udvikle en opvaskemaskine. Andre personligheder i etagebygningen Kikkebakke er spaghettiproducenten Fru Vivaldi, forretningsmanden Sommer og Skorstens-Per.

Kendte skuespillere bag dukkernes stemmer

Da Kikkebakke Boligby er med stangdukker, er der naturligvis nogle stemmelæggere og dukkefører, der giver liv til karaktererne. I denne julekalender var det ikke hvem som helst, da rollelisten tæller flere kendte skuespillere fra 70’erne. Julekalenderens medvirkende og fortælling vil derfor give dig et nostalgisk tilbageblik på datidens tv-julekalendere til børn. Hanne Willumsen lagde stemme til Freddy, og Willumsen var sammen med Finn Bentzen dukkemagere til Kikkebakke Boligby. Willumsen er desuden kendt fra andet dansk børnefjernsyn, og hendes stemme kender du måske fra Andrea fra ’Kaj og Andrea’ og Magnus Tagmus? Susse Wold lagde stemme til den anden hovedkarakter, Bertha, mens Fru Vivaldis stemme tilhørte Lily Broberg, som også er kendt fra flere Morten Korch-film. Andre kendte skuespillere er Frits Helmuth og Olaf Ussing. Foruden at være med til at producere julekalenderen, lagde Jesper Klein selv stemme til karakteren Skortens-Per.

Vumserne og juleforberedelserne – jul efter ’Mors bog’

Efter to år med de forholdsvis dyre tv-julekalenderproduktioner, ’Vinterbyøster’ og ’Jullerup Færgeby’, viste DR i 1975 ’Vumserne og juleforberedelserne’. I 1975 skulle der spares, og derfor blev Vumserne og juleforberedelserne en billig produktion. Trods det skrabede budget, forsøgte Hans Christian Ægidius og Jytte Abildstrøm at få det bedste ud af de ressourcer og kulisser, som de havde fået stillet til rådighed. Ægidius spillede rollen som Hr. Vimmelstrup, mens Abildstrøm havde rollen som Frk. Gyldensko. Vumserne og juleforberedelserne var baseret på en britisk serie, der blev sendt på BBC to år forinden – i 1973. Den originale titel på den britiske serie var ’The Wombles’ baseret på Elisabeth Beresford bøger. Originalserien havde danskerne også tidligere kunnet se på DR. Da The Wombles skulle omskrives til den danske julekalender, var det Jytte Hauch-Fausbøll, der fik til opgave at lave manuskriptet. De musikalske bidrag i julekalenderen blev komponeret af Hans-Henrik Ley.

Juleforberedelser efter ’Mors bog’

Vumserne og juleforberedelserne handler om Frk. Gyldensko, der gør alt for at forberede julen. Frk. Gyldensko har ’Mors bog’, hvori alle juleforberedelser er nøje beskrevet, og det er netop disse, Frk. Gyldensko vil efterleve til punkt og prikke. Hr. Vimmelstrup er Frk. Gyldenskos gode ven, og han kommer dagligt på besøg. Sammen finder de to på en masse ting, som de kan få tiden til at gå med. Blandt andet ser de hver dag film på Frk. Gyldenskos filmapparat. Filmen handler om nogle væsner, der kaldes ’Vumserne’, hvorfra julekalenderen også har sit navn. Vumserne bor under jorden og bruger deres tid på at finde nye måder at bruge menneskers affald på. På denne måde satte Vumserne redning af miljøet på dagsordenen. Til julekalenderen kunne børnene købe en papjulekalender med et billede af Frk. Gyldenskos stue.

Gentagende indslag og kritik af julekalenderen

Der er flere gentagende indslag fra afsnit til afsnit. Frk. Gyldensko og Hr. Vimmelstrup ikke kan huske hinandens navne og prøver sig frem med nye variationer. Et andet fast indslag i julekalenderen er, at Frk. Gyldensko dagligt læser om fra ’Mors bog’ om en given juleforberedelse. Derudover vises der i hvert afsnit en film med Vumserne, og hvad de foretager sig under jorden. Som nævnt gjorde Abildstrøm og Ægidius deres for at få det bedste ud af omstændighederne, men alligevel blev julekalenderen mødt af kritik. Kritikken gik blandt andet på, at humeren i Vumserne og juleforberedelserne ikke var tilsigtet børn. Og det var netop børn, der skulle være julekalenderens målgruppe.

Vinterbyøster – cirkusfamilien kommer i december

Julekalenderen ’Vinterbyøster’ blev produceret af DR og vist i fjernsynet for de danske børn og deres forældre i december i 1973. Julekalenderen blev genudsendt i 1976, og det var ikke uden grund. Vinterbyøster blev nemlig en rigtig populær julekalender blandt de danske familier, hvilket måske hænger sammen med, at det også var den hidtil dyreste produktion herhjemme. Rent faktisk blev den også den første julekalender på dansk tv, der blev genudsendt.

En særlig dukketeaterteknik

Dukker var meget populære i dansk børnefjernsyn i 1970’erne, da det var en billig måde at producere på. Men med denne julekalender blev julekalendergenrens kvaliteten hævet, og der var lagt fokus på detaljerne i produktionen. Manuskriptforfatterne til julekalenderen havde haft succes med at bruge den japanske teknik ’bunraku’ i børneserien ’Søver Sally’. Det var netop denne teknik, der også skulle bruges i Vinterbyøster. Derudover var udformningen af kulisserne gennemtænkte. Kulisserne blev hævet fra jorden, så alle dukkeførerne kunne være under kulisserne, uden seerne ville lægge mærke til dem. Kameraerne var justeret til kun at opfange lys, og derfor var dukkeførerne iklædt sorte dragter.

Cirkusfamilien Caramella – men ingen nisser

I julekalenderen må du kigge langt efter nisser. DR havde nemlig på daværende tidspunkt besluttet, at julekalenderen først måtte ’jule’ i dagene op til juleaften. Vinterbyøsters handling drejer sig derimod, at cirkusfamilien Caramella hvert år flytter til byen. Her skal familien forberede og øve sig på den næste sæsons cirkusoptræden. Familien består både af en far, en mor, en datter og en bedstemor, som alle sammen bidrager til at få cirkusforestillingen til at køre rundt. Datteren, Dorabella, bruger desuden sin tid i byen på at lege med Julius, som er bagerens søn. Julius går og drømmer om en fremtid som cirkusartist, og han er derfor fascineret af og noget interesseret i at følge, hvordan Caramella-familien forbereder sig. I byens kontrolhus bor hr. Stempelkvist, som sørger for, at der er ro og redelighed i Vinterbyøster. Derudover møder seerne Morten, som er det venlige postbud.

Hvem er med i Vinterbyøster?

Der er flere kendte, danske navne på julekalenderens liste over medvirkende. Hanne Willumsen, Finn Bentzen og Jesper Klein har skrevet manuskriptet. Mens de første tre nævnte og stod bag Sørøver Sally, har Jesper Klein også medvirket i et utal af andre børneprogrammer. Han lagde da også selv stemme til flere karakter i Vinterbyøster – både Hr. Stempelkvist, Alfred og bagermesteren. Paul Hagen, der også er kendt fra ’Krummerne’, havde rollen som Carlo og Mimmo og fungerede desuden som julekalenderens fortæller. Julius’ stemme tilhører i virkeligheden Jesper Langberg, mens Vigga Bro foldede sig ud som Dorabella og Rosa.

Noget om nisser – julekalender med nisser i vinterhi

Julekalenderen med titlen ’Noget om nisser’ blev vist på DR tilbage i 1972, og det var en julekalender for danske børn. Karaktererne i Noget om nisser blev spillet af snoredukker, og netop snoredukker fra populære i dansk børnefjernsyn i 70’erne. Snoredukkerne var naturligvis nisser med røde huer og træsko – lige præcis som en ’rigtig’ nisse ser ud. Udover snoredukkerne indeholder julekalenderen et særligt og visuelt element i form af silhuet-film. En silhuet-film er en film, hvor der er en statisk baggrund, mens silhuetter bevæger sig henover baggrunden. Silhuet-filmene udgjorde et mere kreativt element, og de var desuden i farver.

Nisser i vinterhi kigger tilbage på oplevelser fra sommeren

I Noget om nisser følger seerne dagligdagen i kæmpehøjen, hvor de fire nisser, Ranunkel, Røllike, Arve og Skræppe, bor. Nisserne har en græshoppe, som også bor i kæmpehøjen. Det er ikke en hvilken som helst græshoppe – den kan nemlig spille violin. Derudover bor ormen, der kan spille harmonika, også i højen sammen med nisserne. I hvert julekalender afsnit hører seerne om nissernes oplevelse fra sommeren. Nisserne er nemlig gået i vinterhi og tænker tilbage på, hvad de fik sommeren til at gå med. Det er netop disse sommerminder, der bliver fortalt med silhuet-film. Det er den nisse, der har haft sommeroplevelsen, som har fortællerstemmen. I hvert afsnit i Noget om nisser bliver der placeret et udklipsbillede på en papirkalender, som er et fast element i julekalenderen.

Kendte personer bag julekalenderen

Det er ikke hvem som helst, der har skrevet manuskriptet til Noget om nisser. Det er nemlig den danske og anerkendte forfatter og digter, Benny E. Andersen, der har været kreativ med nissernes replikker. Derudover er andre kendte danskere fra filmverdenen medvirkende i julekalenderen. Ove Sprogøe, der er kendt som Egon Olsen fra Olsen Banden, lægger stemme til nissen Ranunkel. Vigga Bro, som du måske kender fra Jul i Valhal, er stemmen bag Røllike. Den tidligere tv-vært på DR, Poul Thomsen indtog rollen som Skræppe, mens Arves stemme i virkeligheden tilhører Olaf Nielsen. I Noget om nisser er der også musikalske elementer, som sætter stemningen i julekalenderafsnittet. Det var Folkemusikhuset i Hogager, der havde komponeret tonerne, og der ingen tvivl om, at musikken i julekalenderen netop er inspireret af folkemusik.

Julestemning Hos Ingrid og Lillebror

I julekalenderen Hos Ingrid og Lillebror bliver seerne inviteret indenfor i Ingrid og Lillebrors julestue. Ingrid spilles af Ingrid Skovgaard, mens Lillebror er en dukkekarakter. Det er Bob Goldenbaum, som fører dukken Lillebror i julekalenderen. Ingrid Skovgaard og Bob Goldenbaum endte med at få i alt 11 års samarbejde med produktion af børne-tv.

Karaktererne Ingrid og Lillebror blev første gang kendt på tv med programmet Kikkassen, der blev sendt fra 1966 til 1976. I Kikkassen var det også Ingrid og Lillebror, der var hovedpersonerne eller værterne for programmet. På grund af parrets store popularitet blev det i 1971 besluttet, at der også skulle laves en julekalender. Denne gik under navnet Hos Ingrid og Lillebror. Julekalenderen minder på mange måder om Kikkassen. Hos Ingrid og Lillebror er nemlig bygget op efter det samme format som i Kikkassen. Der er tale om et såkaldt magasinformat, hvilket også er blevet brugt i forbindelse med mange andre programmer senere i tiden.

Magnus Tagmus i Hos Ingrid og Lillebror

At julekalenderen Hos Ingrid og Lillebror blev så populær, skyldes flere ting. Dels var der tale om et særdeles populært værtspar i form af Ingrid og Lillebror. Derudover skyldes en del af succesen med stor sandsynlighed også julekalenderens indslag med Magnus Tagmus. Seerne mødte første gang i 1967 musen Magnus Tagmus i julekalenderen Kender du Decembervej?. Da Hos Ingrid og Lillebror blev sendt i 1971, viste de to værter indslag med Magnus Tagmus. På dette tidspunkt havde karakteren Magnus Tagmus næsten opnået kultstatus herhjemme. Stadig den dag i dag husker de fleste musen Magnus Tagmus, der bor oppe på taget.

Seernes værtsfavoritter

Lillebror og Ingrid blev efter både Kikkassen og julekalenderen Hos Ingrid og Lillebror meget populære blandt seerne. Og seerne kunne nyde godt af værtsparret helt frem til 1976. I 1976 sagde Ingrid Skovgaard nemlig sit job op, og herefter stoppede Ingrid og Lillebror med at lave børne-tv sammen. Dog kunne seerne igen møde Lillebror i 2002. Her tog Bob Goldenbaum nemlig karakteren med i tv-satireprogrammet ”Bertelsen – de uaktuelle nyheder” med Mikael Bertelsen som vært.

Ingrid og Lillebror var på mange måder et særligt tv-par. Dukkeføreren Bob Goldenbaum improviserede nemlig en stor del af tiden i julekalenderen Hos Ingrid og Lillebror. Det medførte, at Ingrid ofte blev forbavset over, hvad Lillebror kunne finde på at sige af kække bemærkninger. Lillebrors bemærkninger og Ingrids reaktion skabte en underholdende relation mellem de to værter – og seerne, der oftest var børn, var vilde med det.

Hvad en møller kan komme ud for – DR-julekalender

På møllerens loft bor der fire nisser på loftet. Nissefar, nissemor og deres to nissebørn. I december måned er der jul i den gamle mølle. På dette tidspunkt holder nisserne af at drille mølleren. Julekalenderen Hvad en møller kan komme ud for blev første gang sendt på DR tilbage i 1970. Hvad en møller kan komme ud for er altså blandt de første børnejulekalendere, som er produceret herhjemme i Danmark.

Udover nissefamilien bor der også en mus oppe på møllerens loft. Musen går under navnet Konradsen. Konradsen ligner på mange måder kultfiguren Magnus Tagmus. Den eneste tydelige forskel er, at Konradsen bærer jakkesæt, mens Magnus Tagmus ikke bærer tøj. Magnus Tagmus blev første gang introduceret i julekalenderen Kender du Decembervej?. Kender du Decembervej er ligesom Hvad en møller kan komme ud for en DR-julekalender. Første gang Magnus Tagmus optrådte på skærmen var i 1967. På grund af karakterens store popularitet blev der året efter produceret en ny julekalender med Magnus Tagmus i en af de primære roller.

Instruktøren bag Hvad en møller kan komme ud for

Bag Hvad en møller kan komme ud for står Thorkild Demuth som instruktør. Thorkild Demuth har også tidligere instrueret flere børnejulekalendere på DR. Instruktørrollen var altså ikke helt ny for ham i 1970. Thorkild Demuth står blandt andet bag den populære børnejulekalender Hos Ingrid og Lillebror fra 1971. Også den næsten kultagtige julekalender om Magnus Tagmus var Thorkild Demuth med til at instruere og producere. Mange kender desuden Thorkild Demuths stemme fra introduktionen til Fredagsbio med Anna og Lotte. Det er nemlig Thorkild Demuth, som siger den meget kendte frase ”Nøøj, det’ for børn”.

Drillerier i møllen

Hvad en møller kan komme ud for består af 24 afsnit. Julekalenderen blev sendt i december måned i 1970 op til juleaften. På den måde ligner formatet fra denne julekalender de tidligere børnejulekalendere. I Hvad en møller kan komme ud for var der dog stort fokus på julen og på nissernes drillerier. Dette var ikke tilfældet ved alle de tidligere julekalendere. Faktisk var flere af børnejulekalenderne før 1970 produceret helt uden julen som omdrejningspunkt.

Hvad en møller kan komme ud for, går også under navnet Hvad en møller kan komme ud for, når der er nisser på loftet eller Jul i den gamle mølle. Netop fordi, julekalenderen udspiller sig i en mølle med julenisser på loftet, der hver dag finder på nye måder, hvorpå de kan gøre livet en smule sværere for mølleren.