Avisen – læs mere om julekalenderen her

”Avisen skal ud!” Det er mottoet i julekalenderen Avisen fra 1982, som blev sendt inden julekalenderen og dukkeserien Jullerup Færgeby. Avisen har kun én skuespiller på rollelisten, da Jesper Klein spiller alle roller. I julekalenderen følger vi en gruppe skribenter og medarbejdere på en hyggelig avisredaktion i havnebyen Flunkelev. Avisen har redaktøren og ejeren Hr. Tryksen i spidsen. Medarbejderne arbejder hver dag på at få avisen skrevet, så den kan komme til Jullerup Færgeby med den daglige færgeafgang.

En alsidig redaktion

Avisen rummer en række skribenter og medarbejdere, der med deres viden og personlighed bidrager til dagens avis. Redaktør og ejer Hr. Tryksen er en ældre herre, hvis hjerte banker for Avisen. Han kan af og til blive forvirret, men han glemmer aldrig sin gamle læremester redaktør Streng. Hr. Streng havde mottoet: ”Avisen skal ud!” og det motto har Hr. Tryksen overtaget. Kristian Knald er ikke i tvivl om sine egne evner. Han skriver om ”Sport og Spænding” og er altid klar til at rydde forsiden med spændende og dramatiske overskrifter. Lily Jensen er rengøringsassistent og sørger for ro og orden, og så leverer hun dagens digt til avisen. Estrid Rasp er en smule nærtagende, og så skriver hun i spalten ”Mad og Maver”. Hun udvikler opskrifter og bager festlige kager, som fotograferes til avisen.

Viktor Vind er meteorolog, og han skriver om vejret i går og måske i fremtiden. Viktor Vind er sjældent på redaktionen, for han er for det meste ude for at se på vind og vejr. Fru Thura er en lidt flyvsk astrolog, men når hun møder op, skriver hun om ”Stjerner og Støv”. Medarbejdernes påfund ender alle ved ”maskinen”, som trykker den endelige avis. Freddy Fart er redaktionens yngste medarbejder. Han er avisbud, og han sørger for at levere aviserne til færgen, så de kan komme til Jullerup Færgeby.

Optakt til Jullerup Færgeby

Julekalenderen Avisen bliver også kaldt Tryksen. Den blev sendt for første gang i 1982 og genudsendt i 1990 og 1997. Baggrunden for julekalenderen var, at DR i slutningen af 1970’erne udvidede julekalenderens sendetid med ti minutter. Derfor blev Avisen skabt som en optakt til Jullerup Færgeby fra 1974, som skulle genudsendes.

Flunkelev ligger på den anden side af Jullerup Sund, og havnebyen bliver ofte nævnt af dukkerne i Jullerup Færgeby. Jesper Klein, som er den eneste skuespiller i Avisen, var også manden bag manuskriptet til Jullerup Færgeby.

Medvirkende i Avisen

Avisen er skrevet af Finn Bentzen, Hanne Willumsen, Jesper Klein.

Jesper Klein spiller alle karakterne i denne julekalender.

Her kan du se alle 24 afsnit af Avisen

Den samlede julekalender varer næsten 2 timer og 14 minutter.

Torvet – læs om DRs julekalender her

I DR-julekalenderen Torvet fra 1981 følger man beboerne i en ukendt dansk by. Juletræssælgeren Karl Emil bor i en skurvogn på torvet, hvor han snitter figurer af træ og sælger juletræer. Børnene Stine og Jens er kommet til at knække et af Karl Emils juletræer. Derfor besøger de hver dag Karl Emil og hjælper ham med at passe forretningen for at gøre skaden god igen. I den modsatte ende af toget har Ella en pølsevogn. Her mødes byens beboere hver dag for at synge sammen med gårdmusikanterne.

Livet på torvet lyder måske fredeligt, men en entreprenør truer julen. Han har planer om at rive torvets charmerende gamle bygninger ned og i stedet opføre en parkeringsplads og moderne betonbygninger. Entreprenøren ser torvet og butikkerne som noget gammelt bras, men byens borgere kunne ikke være mere uenige.

En julemission

Planerne om, at torvet skal rives ned, gør byens beboere nedtrykte, men Ella og Karl Emil mister hverken modet eller julehumøret. De er sikre på, at det vil blive jul på det lille torv. Karl Emil har nemlig en plan. Det er snart jul, så måske lidt trylleri kan redde torvet i den lille by? Med Ella og Karl Emil i spidsen kæmper byens beboere nu for at bevare det hyggelige torv. Samtidig måler entreprenøren op og lægger planer.

Udover Karl Emil, Ella og børnene Stine og Jens følger vi i julekalenderen flere af byens beboere og handlende. Vi møder politimanden, der efterforsker om juletræssælgeren Karl Emil overhovedet må sælge juletræer. Politimanden vil gerne se Karl Emils ”tilladelse-se” til at sælge træerne. Vi møder også cykelsmeden, der forsøger at opfinde en ny slags cykel, og barberen, der vil lave et tæppe af hår. Og så er der skorstensfejeren og bagerjomfruen, som i bedste juleånd er forelskede. De er alle truede af entreprenørens moderniseringsplan, som vil lukke alle byens forretninger. Byens folk gør, hvad de kan, for at det skal blive jul. De kæmper med julepynt, fællessang og hjertevarme for at bevare byens elskede torv.

Torvet blev sendt på DR i 1981 og genudsendt i 1987. Poul Reichhardt spiller rollen som den godmodige juletræssælger Karl Emil. På rollelisten er også Birgit Zinn, der spiller den omsorgsfulde og optimistiske pølsesælger Ella. Børnene Stine og Jens bliver spillet af Maria Holkenfeldt Behrendt og Stephan Læssøe Stephensen.

Jul og grønne skove – Julekalender mødt af kritik

Da Familien Danmark i 1980 skulle sætte sig til rette i sofaen i december og tænde for fjernsynet for at se julekalender, var det ’Jul og grønne skove’, der kom frem på tv-skærmen. Julekalenderen blev mødt af en storm af kritik og er sidenhen blevet betragtet som den dårligste julekalender i dansk julekalenderhistorie. Kritikken bundede blandt andet i, at den var mærkelig, uhyggelig, og at den ikke spredte julestemning – nærmere det omvendte. Mogens Vemmer, der på daværende tidspunkt var chef i DR’s B&U-afdeling, har efterfølgende udtalt, at Jul og grønne skove var ’en nødløsning’. Den blev nemlig først planlagt i august, og dermed ventede julemåneden kun fire måneder forude. Årsagen til den korte varsel og forhastede produktion var, at en aftale med Svend Kragh-Jacobsen og Preben Kaas om en julekalender blev trukket tilbage.

Jul og grønne skove, Poul og Nulle i hullet eller Hullet i jorden?

For at have en dansk julekalender valgte DR i stedet at trække Poul (Poul Nesgaard) og Nulle (Elith Nykjær Jørgensen) ind, som i forvejen var kendt fra ’Undgomsredaktionen’. De fik til opgave at lave en rammefortælling til julekalenderen om Mumitroldene. Hvorfor blev seerne også vist klip fra Mumidalen. I Jul og grønne skove bærer Nulle titlen som julemandsekspert, mens Poul som journalist vil have et interview med den rigtige julemand. Mens de leder efter julemanden, falder Poul og Nulle ned i et hul, som de ikke kan komme op fra. Da handlingen netop udspiller sig her, omtales julekalenderen også ’Poul og Nulle i hullet’ og ’Hullet i jorden’. Der er altså tale om en julekalender, der kan prale med at have hele tre navne.

Julekalender direkte fra hulen i hullet

Nede fra hullet sendte Poul og Nulle med deres medbragte kuglekamera direkte tv til hele Danmark. Hvert afsnit af Jul og grønne skove blev derfor også optaget samme dag, som det skulle vises på tv. Seerne kunne sende breve til Poul og Nulle, og blandt de mange seerbreve trak Poul og Nulle lod om de ’sjældne jordfund’. Foruden oplæsning af seerbreve, optrådte en hulemand, hekse og tohovedet orm i julekalenderen – alt sammen ’mærkelige’ ting, som ikke var populært blandt seerne. Derudover optrådte en række andre karakterer i Jul og grønne skove, som vakte opsigt. Blandt andre medvirkende i Jul og grønne skove er Allan Olsen som kabellægger, Jessie Rindom som Fru Kaisen. Flemming Quist Møller spiller professor Svantevit, og Christian Sivert spiller Svantevits assistent.

Selvom Jul og grønne skove ikke just blev en succes, blev den i 2007 genopført på Det Kongelige Teater. Her spillede Nikolai Kopernikus Poul, mens Benjamin Boe Rasmussen indtog rollen som Nulle.

DR’s mest primitive julekalender

Julekalenderen ’Fru Pigalopp og juleposten’ er en af de mest primitive julekalendere, som DR har produceret. Julekalenderen blev sendt på DR i 1978. Det særlige ved denne julekalender er nemlig, at den udelukkende består af tegninger. Tegningerne er statiske, men de udskiftes løbende efter nogle sekunder. Mens seerne præsenteres for de nye tegninger, kan de lytte til den folkekære skuespiller, Ove Sprogø, oplæse fortællingen. Foruden at lytte til Sprogøs fortællerstemme, kunne seerne undervejs i julekalenderen høre sange sunget af Sprogø.

Historien i julekalenderen er oprindeligt fra en norsk børnebog med titlen ’Posten skal frem til jul, fru Pigalopp’. Forfatteren til til bogen og dermed også manuskriptet til julekalenderen er norske Bjørn Rønningen. Bjørn Rønningen har ligeledes skrevet og komponeret sange og musik til julekalenderen, mens tegneren Vivian Zahl Olsen har stået for julekalenderens visuelle del. Den danske oversættelse af den norske fortælling blev foretaget af filmfotografen Valdemar Christensen og Asger Pedersen.

Fru Pigalopp i Tusinddørshuset

I det store hus med navnet ’Tusinddørshuset’ bor fru Pigalopp. Når seerne så hende på tegningerne, blev de præsenteret for en livlig, ældre og kraftig dame. Fru Pigalopp bor alene, og hun får blandt andet sin tid til at gå med madlavning, male billeder og lave sjov med børnene, som ofte besøger hende. Der er dog noget, der ærgrer fru Pigalopp. Sidste år til jul, forsvandt alle hendes julekort i postsorteringen. Hun beslutter sig derfor for at hjælpe postermesteren i byen, Pakke. Hun bliver Pakkes juleassistance og bygger sin Harley-Davidson om til en postcykel. Fru Pigalopp er en snaksalig dame, og hun siger ikke nej til en sludder med de folk, hun møder på sin vej. Dette nedsænker hastigheden af posten betydeligt, og postmester Pakke må endnu en gang sande, at årets julepost ikke kommer ud til tiden.

Et tegn på udviklingen af danske julekalendere

DR har aldrig valgt at genudsende Fru Pigalopp og juleposten, og julekalenderen er derfor kun blevet vist én gang på dansk tv. Dog blev hele julekalenderen klippet, og genudgivet som en historie med titlen ’Fru Pigalopp og post-Harley’ på en grammofonplade af én times varighed. Fru Pigalopp og juleposten er et glimrende eksempel på, hvor meget danske julekalendere har ændret sig gennem tiden. DR producerede tidligere julekalendere med dukker, da det både var billigt og nemt. Ikke desto mindre må julekalenderen være den billigste og mest primitive julekalender til dato, og vi vil næppe støde på en julekalender i moderne tid med højtlæsning og faste billeder.

Kikkebakke Boligby fra DR’s monopoltid

Kikkebakke Boligby blev sendt i 1977 og genudsendt i 1985. Da julekalenderen rullede over de danske tv-skærme i december, var det i en tid med kun én tv-kanal – nemlig DR. DR’s monopoltid betød blandt andet, at kanalen ikke skulle konkurrere med andre kanaler om at tiltrække seere. Derfor blev det prioriteret at producere på den letteste og billigste måde. Det er blandt andet derfor, at karaktererne er dukker, og netop dukker var karakteristisk for børne-tv i 1970’erne. Manuskriptet i julekalenderen er skrevet ud fra den populære, danske forfatters, Ole Lund Kirkegaard, fortælling. Kikkebakke Boligby var Kirkegaards tredje dukkejulekalender – måske husker du de to andre ’Vinterbyøster’ og ’Jullerup Færgeby’? Idéen bag fortællingen om Kikkebakke Boligby var at tilføje noget galskab til de voksne karakterer. Kirkegaard var overbevist om, at det ville blive populært blandt børnene, at forældre ’skejede ud’.

Julekalender med stangdukker i en etagebygning

Foruden Kirkegaards medvirken i udformningen af julekalenderen bestod holdet bag tv-bearbejdelsen af den folkekære skuespiller, Jesper Klein, og den mangeårige dukkefører og -mester fra DR, Per Nielsen. Handlingen foregår i Boligby og nærmere bestemt i Kikkebakke, som er et etagehus. Kikkebakkes beboere er en blandet skare, og Kikkebakke Boligby skulle protrættere indbyggere og miljøet en provinsby i Danmark. Alle karaktererne spilles af stangdukker, og julekalenderens hovedkarakterer er børnene Freddy og Bertha. Det er Freddy og Berthas hverdag, seerne følger og oplever. Freddy og Bertha bruger blandt andet deres tid på at opfinde alverdens ting, men deres interesse for opfindelser kommer ikke fra fremmede. Deres far, Alfred, som seerne ligeledes møder i julekalenderen, er nemlig i gang med at udvikle en opvaskemaskine. Andre personligheder i etagebygningen Kikkebakke er spaghettiproducenten Fru Vivaldi, forretningsmanden Sommer og Skorstens-Per.

Kendte skuespillere bag dukkernes stemmer

Da Kikkebakke Boligby er med stangdukker, er der naturligvis nogle stemmelæggere og dukkefører, der giver liv til karaktererne. I denne julekalender var det ikke hvem som helst, da rollelisten tæller flere kendte skuespillere fra 70’erne. Julekalenderens medvirkende og fortælling vil derfor give dig et nostalgisk tilbageblik på datidens tv-julekalendere til børn. Hanne Willumsen lagde stemme til Freddy, og Willumsen var sammen med Finn Bentzen dukkemagere til Kikkebakke Boligby. Willumsen er desuden kendt fra andet dansk børnefjernsyn, og hendes stemme kender du måske fra Andrea fra ’Kaj og Andrea’ og Magnus Tagmus? Susse Wold lagde stemme til den anden hovedkarakter, Bertha, mens Fru Vivaldis stemme tilhørte Lily Broberg, som også er kendt fra flere Morten Korch-film. Andre kendte skuespillere er Frits Helmuth og Olaf Ussing. Foruden at være med til at producere julekalenderen, lagde Jesper Klein selv stemme til karakteren Skortens-Per.

Vumserne og juleforberedelserne – jul efter ’Mors bog’

Efter to år med de forholdsvis dyre tv-julekalenderproduktioner, ’Vinterbyøster’ og ’Jullerup Færgeby’, viste DR i 1975 ’Vumserne og juleforberedelserne’. I 1975 skulle der spares, og derfor blev Vumserne og juleforberedelserne en billig produktion. Trods det skrabede budget, forsøgte Hans Christian Ægidius og Jytte Abildstrøm at få det bedste ud af de ressourcer og kulisser, som de havde fået stillet til rådighed. Ægidius spillede rollen som Hr. Vimmelstrup, mens Abildstrøm havde rollen som Frk. Gyldensko. Vumserne og juleforberedelserne var baseret på en britisk serie, der blev sendt på BBC to år forinden – i 1973. Den originale titel på den britiske serie var ’The Wombles’ baseret på Elisabeth Beresford bøger. Originalserien havde danskerne også tidligere kunnet se på DR. Da The Wombles skulle omskrives til den danske julekalender, var det Jytte Hauch-Fausbøll, der fik til opgave at lave manuskriptet. De musikalske bidrag i julekalenderen blev komponeret af Hans-Henrik Ley.

Juleforberedelser efter ’Mors bog’

Vumserne og juleforberedelserne handler om Frk. Gyldensko, der gør alt for at forberede julen. Frk. Gyldensko har ’Mors bog’, hvori alle juleforberedelser er nøje beskrevet, og det er netop disse, Frk. Gyldensko vil efterleve til punkt og prikke. Hr. Vimmelstrup er Frk. Gyldenskos gode ven, og han kommer dagligt på besøg. Sammen finder de to på en masse ting, som de kan få tiden til at gå med. Blandt andet ser de hver dag film på Frk. Gyldenskos filmapparat. Filmen handler om nogle væsner, der kaldes ’Vumserne’, hvorfra julekalenderen også har sit navn. Vumserne bor under jorden og bruger deres tid på at finde nye måder at bruge menneskers affald på. På denne måde satte Vumserne redning af miljøet på dagsordenen. Til julekalenderen kunne børnene købe en papjulekalender med et billede af Frk. Gyldenskos stue.

Gentagende indslag og kritik af julekalenderen

Der er flere gentagende indslag fra afsnit til afsnit. Frk. Gyldensko og Hr. Vimmelstrup ikke kan huske hinandens navne og prøver sig frem med nye variationer. Et andet fast indslag i julekalenderen er, at Frk. Gyldensko dagligt læser om fra ’Mors bog’ om en given juleforberedelse. Derudover vises der i hvert afsnit en film med Vumserne, og hvad de foretager sig under jorden. Som nævnt gjorde Abildstrøm og Ægidius deres for at få det bedste ud af omstændighederne, men alligevel blev julekalenderen mødt af kritik. Kritikken gik blandt andet på, at humeren i Vumserne og juleforberedelserne ikke var tilsigtet børn. Og det var netop børn, der skulle være julekalenderens målgruppe.

Vinterbyøster – cirkusfamilien kommer i december

Julekalenderen ’Vinterbyøster’ blev produceret af DR og vist i fjernsynet for de danske børn og deres forældre i december i 1973. Julekalenderen blev genudsendt i 1976, og det var ikke uden grund. Vinterbyøster blev nemlig en rigtig populær julekalender blandt de danske familier, hvilket måske hænger sammen med, at det også var den hidtil dyreste produktion herhjemme. Rent faktisk blev den også den første julekalender på dansk tv, der blev genudsendt.

En særlig dukketeaterteknik

Dukker var meget populære i dansk børnefjernsyn i 1970’erne, da det var en billig måde at producere på. Men med denne julekalender blev julekalendergenrens kvaliteten hævet, og der var lagt fokus på detaljerne i produktionen. Manuskriptforfatterne til julekalenderen havde haft succes med at bruge den japanske teknik ’bunraku’ i børneserien ’Søver Sally’. Det var netop denne teknik, der også skulle bruges i Vinterbyøster. Derudover var udformningen af kulisserne gennemtænkte. Kulisserne blev hævet fra jorden, så alle dukkeførerne kunne være under kulisserne, uden seerne ville lægge mærke til dem. Kameraerne var justeret til kun at opfange lys, og derfor var dukkeførerne iklædt sorte dragter.

Cirkusfamilien Caramella – men ingen nisser

I julekalenderen må du kigge langt efter nisser. DR havde nemlig på daværende tidspunkt besluttet, at julekalenderen først måtte ’jule’ i dagene op til juleaften. Vinterbyøsters handling drejer sig derimod, at cirkusfamilien Caramella hvert år flytter til byen. Her skal familien forberede og øve sig på den næste sæsons cirkusoptræden. Familien består både af en far, en mor, en datter og en bedstemor, som alle sammen bidrager til at få cirkusforestillingen til at køre rundt. Datteren, Dorabella, bruger desuden sin tid i byen på at lege med Julius, som er bagerens søn. Julius går og drømmer om en fremtid som cirkusartist, og han er derfor fascineret af og noget interesseret i at følge, hvordan Caramella-familien forbereder sig. I byens kontrolhus bor hr. Stempelkvist, som sørger for, at der er ro og redelighed i Vinterbyøster. Derudover møder seerne Morten, som er det venlige postbud.

Hvem er med i Vinterbyøster?

Der er flere kendte, danske navne på julekalenderens liste over medvirkende. Hanne Willumsen, Finn Bentzen og Jesper Klein har skrevet manuskriptet. Mens de første tre nævnte og stod bag Sørøver Sally, har Jesper Klein også medvirket i et utal af andre børneprogrammer. Han lagde da også selv stemme til flere karakter i Vinterbyøster – både Hr. Stempelkvist, Alfred og bagermesteren. Paul Hagen, der også er kendt fra ’Krummerne’, havde rollen som Carlo og Mimmo og fungerede desuden som julekalenderens fortæller. Julius’ stemme tilhører i virkeligheden Jesper Langberg, mens Vigga Bro foldede sig ud som Dorabella og Rosa.

Noget om nisser – julekalender med nisser i vinterhi

Julekalenderen med titlen ’Noget om nisser’ blev vist på DR tilbage i 1972, og det var en julekalender for danske børn. Karaktererne i Noget om nisser blev spillet af snoredukker, og netop snoredukker fra populære i dansk børnefjernsyn i 70’erne. Snoredukkerne var naturligvis nisser med røde huer og træsko – lige præcis som en ’rigtig’ nisse ser ud. Udover snoredukkerne indeholder julekalenderen et særligt og visuelt element i form af silhuet-film. En silhuet-film er en film, hvor der er en statisk baggrund, mens silhuetter bevæger sig henover baggrunden. Silhuet-filmene udgjorde et mere kreativt element, og de var desuden i farver.

Nisser i vinterhi kigger tilbage på oplevelser fra sommeren

I Noget om nisser følger seerne dagligdagen i kæmpehøjen, hvor de fire nisser, Ranunkel, Røllike, Arve og Skræppe, bor. Nisserne har en græshoppe, som også bor i kæmpehøjen. Det er ikke en hvilken som helst græshoppe – den kan nemlig spille violin. Derudover bor ormen, der kan spille harmonika, også i højen sammen med nisserne. I hvert julekalender afsnit hører seerne om nissernes oplevelse fra sommeren. Nisserne er nemlig gået i vinterhi og tænker tilbage på, hvad de fik sommeren til at gå med. Det er netop disse sommerminder, der bliver fortalt med silhuet-film. Det er den nisse, der har haft sommeroplevelsen, som har fortællerstemmen. I hvert afsnit i Noget om nisser bliver der placeret et udklipsbillede på en papirkalender, som er et fast element i julekalenderen.

Kendte personer bag julekalenderen

Det er ikke hvem som helst, der har skrevet manuskriptet til Noget om nisser. Det er nemlig den danske og anerkendte forfatter og digter, Benny E. Andersen, der har været kreativ med nissernes replikker. Derudover er andre kendte danskere fra filmverdenen medvirkende i julekalenderen. Ove Sprogøe, der er kendt som Egon Olsen fra Olsen Banden, lægger stemme til nissen Ranunkel. Vigga Bro, som du måske kender fra Jul i Valhal, er stemmen bag Røllike. Den tidligere tv-vært på DR, Poul Thomsen indtog rollen som Skræppe, mens Arves stemme i virkeligheden tilhører Olaf Nielsen. I Noget om nisser er der også musikalske elementer, som sætter stemningen i julekalenderafsnittet. Det var Folkemusikhuset i Hogager, der havde komponeret tonerne, og der ingen tvivl om, at musikken i julekalenderen netop er inspireret af folkemusik.