Theo og Den Magiske Talisman er lavet af Danmarks Radio og bliver vist for første gang i december 2018. Den handler om en nørdet dreng ved navn Theodore, som bliver mobbet i skolen. Hans eneste rigtige ven er hans morfar. Derfor tager det også hårdt på ham, da morfaren falder om i starten af december og dermed ender i livsfare.
I Theo og Den Magiske Talisman stifter vi bekendtskab med både almindelige mennesker og en masse eventyrvæsener. Disse har hjemme i Thannanaya, som er en slags parallelverden, som alle mennesker skal igennem, når de dør. Det er et rige, som Theo og hans morfar har opdigtet – det tror Theo i hvert fald selv. Pludselig får han dog mulighed for at besøge riget med hjælp fra en magisk talisman. Det gør han i et forsøg på at hente sin morfar tilbage, før han når porten til døsriget. I Thannanaya får han naturligvis masser af både spændende og farlige oplevelser på sin færden. Det er disse, der er omdrejningspunktet i Theo og Den Magiske Talisman.
En rejse ind i Thannanaya
Julekalenderen er et moderne eventyr for hele familien. Den er inspireret af fortællinger som Narnia og Brødrene Løvehjerte, hvor fantasi også pludselig bliver til virkelighed.
På sine rejser ind i Thannanaya får Theo selskab af klassens nye pige, Simone. Hun bor på børnehjem, fordi hendes forældre er omkommet i en trafikulykke. Theo er på udkig efter én, han har kær i Thannanaya, og det samme gælder Simone. Også hun har et ønske om at bringe nogen tilbage til livet. Derfor drager hun i Theo og Den Magiske Talisman på eventyr i riget bag stjernerne sammen med den upopulære Theo.
Skuespillerne i Theo og Den Magiske Talisman
I Theo og Den Magiske Talisman møder vi Kian Lawson-Khalili, som spiller Theo og Safina Coster-Waldau som Simone. For begges vedkommende er Theo og Den Magiske Talisman deres skuespillerdebut. Morfaren spilles af Bjarne Henriksen, og Maria Rossing spiller Theos mor. Hun ville ønske, at Theo fik nogle venner på sin egen alder.
Nicolas Bro spiller Træmanden, som vogter indgangen til Thannanaya, og Jens Andersen spiller Faunen, som vi også møder i Thannanaya. Sarah Boberg, som tidligere har været med i julekalenderen Absalons Hemmelighed, er ligeledes at finde på rollelisten. Også Jens Jacob Tychsen medvirker i Theo og Den Magiske Talisman.
Theo og Den Magiske Talisman byder dermed på både kendte og nye skuespillere. Den ruller over skærmen første gang den 1. december klokken 19.30 på DR1.
Kendte sange fra Theo & Den Magiske Talisman
Mads Langer stod for titel melodien til DR1s nyproduktion. Mads Langer er ikke helt ny ud i og lave titelsangene til julekalendre, han lavede også titel sangen til Tvillingerne og Julemanden
Medvirkende skuespillere i Theo og Den Magiske Talisman
- Kian Lawson-Khalili spiller Theo
- Safina Coster-Waldau spiller Simone
- Maria Rossing spiller Helene
- Jens-Jacob Tychsen spiller Thomas
- Bjarne Henriksen spiller Morfar Harald
- Dag Malmberg spiller Otto
- Eva Klie Rubow spiller Alma
- Peter Zandersen spiller Bjørn
- Benedikte Hansen spiller Karen
- Nicolas Bro spiller Træmanden
- Jens Andersen spiller Faunen
- Josephine Raahauge spiller Børsten
- Amelia Höy spiller Hidkalderen
- Ulver Skuli Abildgaard spiller Strobrygger
- Mercedes Claro Schelin spiller Berg-Gry
- Amanda Collin spiller Oraklet
- Sarah Boberg spiller Thanna
- Steen Schytte spiller Forældre til luciaoptog
- Lars Hvid Malmquist spiller Onkel
- Max Tranberg spiller Mads Christian
- Laura Allen Müller Smith spiller Julie – Skolelærer
- Viktor Lykke Clausen spiller Jens MCs ven 1
- Sylvester Willaume Fobian spiller Jens MCs ven 2
- Axel Klie Rubow spiller Jens Mcs ven 3
- Søs Sif Thiele spiller Kvindelig læge
- Mikkel Fønsskov spiller Peter – Helenes medvært
- Lars Hvid Malmquist spiller Onkel (afsnit 23)